Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Dentsu Group Inc.’s erhvervelse af Tag

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af transaktionen, hvor Dentsu Group Inc. erhverver enekontrol over Tag.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Tag er et internationalt produktionsbureau med aktiviteter inden for bl.a. digital marketing, kampagner, produktion af indhold, kulturelle tjenester og lyd design. Tag tilbyder endvidere strategi- og konsulentydelser i forbindelse med kanal aktivering, der bl.a. omfatter indholdsstrategi, planlægning og produktion. Tag leverer omnichannel-tjenester til kunder, hvilket bl.a. inkluderer tjenester relateret til teknologi og kundeoplevelse.

Dentsu Group Inc. er en international mediekoncern, reklamebureau og PR-virksomhed, der er aktiv i ca. 145 lande. Dentsu Group Inc. opererer under en række brands, herunder Carat; Dentsu Creative; dentsu X; iProspect; og Merkle. Dentsu Group Inc. leverer integrerede marketingsløsninger og bureauydelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 20. april 2023, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion Dentsu/Tag

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Elisabeth Simonsen, tlf. 4171 5070 eller e-mail esi@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.