Øvrige nyheder
Oversigt over busselskaber
Konkurrencerådet har godkendt, at Polaris Private Equity IV K/S overtager busselskaberne Egons A/S, Larsenbus ApS, Papuga Bus A/S samt Papuga A/S. Her følger en oversigt over de selskaber, som de fusionerende busselskaber ejer eller kontrollerer.
Egons A/S
Tilbyder bustransport, herunder kørsel for erhvervskunder, kørsel til udlandet, handicapkørsel og buskørsel for trafikselskaber. Herudover tilbyder selskabet bustransport til skidestinationer for private gennem SneXpressen samt rejser, primært busrejser, gennem rejsebureauet Egons Rejsebureau A/S.
Egons har busdepoter i København, Slagelse, Svebølle, Vordingborg og Skælskør.
Larsenbus ApS
Tilbyder bustransport, herunder kørsel for erhvervskunder, kørsel til udlandet, kørsel for offentlige myndigheder og buskørsel for trafikselskaber. Larsenbus ejer eller kontrollerer følgende selskaber, som alle tilbyder bustransport:
• Dania Turist A/S
• Københavns Bustrafik ApS
• Rute 700 ApS,
• Jens Kolls Turist ApS
• Holte Turist ApS
• Vikingbus A/S
• Bjert Busser ApS (også markedsført under binavnet Centrum Turist)
• Lokalbus A/S
• Brønnum’s ApS
• Veddebus A/S
Derudover har Larsenbus en ejerandel på 25 pct. af Papuga Bus A/S, se nedenfor.
Larsenbus har busdepoter i Hvidovre, Lynge, Ishøj, Køge og Kolding. Derudover lejer selskabet en busplads i Aarhus.
Papuga Bus A/S
Tilbyder bustransport, herunder kørsel for erhvervskunder, kørsel til udlandet, kørsel for rejsebureauer og kørsel for offentlige myndigheder, herunder kørsel for togoperatører. Papuga Bus vand ved seneste udbud tre ud af fire delaftaler for den primære kunde DSB.
Papuga Bus ejer eller kontrollerer Folmann Busser ApS og Egeskov Turistfart ApS.
Derudover ejer Papuga Bus 75 pct. af Bookingabus.com ApS, der er en digital platform for bookning af turistbuskørsel.
Selskabet har busdepoter i Vejle, Fredericia og Skjern.
Papuga A/S
Tilbyder bustransport, herunder kørsel for erhvervskunder, kørsel til udlandet, kørsel for rejsebureauer og kørsel for offentlige myndigheder. Derudover tilbyder selskabet forskellige busrejser, herunder seniorrejser, aktivferier og musikture, gennem rejsebureaet Papuga Busrejser A/S.
Papuga har busdepot i Brørup.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.