Øvrige nyheder

DLG erhverver enekontrol i det tyske grovvareselskab HaGe

Konkurrencestyrelsen har modtaget anmeldelse af DLG’s erhvervelse af en aktiepost i det tyske grovvareselskab HaGe, hvorved DLG opnår enekontrol over HaGe.

Overtagelsen af aktieposten udgør en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

DLG er et dansk grovvareselskab, som forsyner dansker landmænd med foder, sædekorn, gødning, planteværn og andre varer til landmændenes daglige drift.

HaGe er et tysk grovvareselskab, som forsyner tyske landmænd med foder, sædekorn, gødning, planteværn og andre varer til landmændenes daglige drift. HaGe opererer primært i den nordlige del af Tyskland i områderne Schleswig-Holstein, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern og den nordlige del af Brandenburg.

Den planlagte fusion vil vedrøre markedet for grovvarer.

Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion senest den 28. august 2007 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-post: ks@ks.dk
Mrk.: Fusion – DLG/HaGe

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos kst. Kontorchef Frederik Bork på tlf. 7226 8013 eller fuldmægtig Louise Kastfelt på tlf. 7226 8030.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.