Øvrige nyheder
Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab har anmeldt overtagelse af Skandinavisk Holding A/S
Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab har anmeldt en betinget overtagelse af aktiemajoriteten i Skandinavisk Holding A/S (SH).
Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskabs overtagelse af aktiemajoriteten i SH udgør en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Fusionen må derfor ikke gennemføres uden Konkurrencerådets godkendelse.
Som følge af overtagelsen af aktiemajoriteten i SH opnår Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab enekontrol over Skandinavisk Tobakskompagni A/S (ST), Tivoli A/S, Fritz Hansen A/S og Dagrofa A/S.
Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab er et dansk selskab, hvis hovedaktivitet er investering i aktier. Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab ejer bl.a. aktier i SH, Tivoli A/S, Skodsborg Sundpark A/S, Rungsted Sundpark A/S samt Skodsborg Sundhedscenter A/S.
Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab er gennem datterselskaberne SH og ST aktiv på en række områder for produktion, salg og distribution af tobaksprodukter, herunder bl.a. cigarer, fabriksfremstillede cigaretter, roll-your-own og røgfri tobaksvarer. Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab er endvidere via disse selskaber aktiv på området for fremstilling af designmøbler (gennem Fritz Hansen A/S), området for fritidsforlystelser (gennem Tivoli A/S), området for levering af dagligvarer til detailsektoren (gennem Dagrofa A/S) samt området for henholdsvis ejendomsinvestering, sundheds-, konference- og hotelvirksomhed (gennem Skodsborg Sundpark A/S, Rungsted Sundpark A/S samt Skodsborg Sundhedscenter A/S).
I umiddelbar forbindelse med Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskabs overtagelse af aktiemajoriteten i SH, erhverver ST - og dermed indirekte Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab - enekontrol med selskabet Orlik Tobacco Company A/S. Det sker ved, at ST erhverver de resterende 50 pct. af aktierne i Orlik Tobacco Company A/S fra Assens Tobaksfabrik Aktieselskab og Unicorn Tobacco Compagni ApS. Orlik Tobacco Company A/S er aktiv inden for området for pibetobak, roll-your-own og røgfri tobaksvarer.
Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion samt til ST’s tilknyttede erhvervelse af aktiemajoriteten i Orlik Tobacco Company A/S senest onsdag den 23. april 2008 kl. 12.00.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Fax 33 32 61 44
E-mail ks@ks.dk
Mrk.: Fusion – Skandinavisk Holding A/S
Yderligere oplysninger om fusionen kan indhentes hos fuldmægtig Michael Riis på tlf. 72 26 80 34, e-mail mcr@ks.dk eller kontorchef Frederik André Bork på tlf. 72 26 80 13, e-mail fab@ks.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.