Øvrige nyheder
Anmeldelse af Danish Agro A.m.b.A.’s overtagelse af aktiver og passiver med undtagelse af andelskapitalen i S.A.B. A.m.b.A. Landbrugets Andel
Konkurrencestyrelsen har modtaget en anmeldelse af Danish Agro A.m.b.A.’s (herefter kaldet DA) overtagelse af aktiver og passiver med undtagelse af andelskapitalen i S.A.B. A.m.b.A. Landbrugets Andel (herefter kaldet SAB).
Overtagelsen udgør efter parternes opfattelse en fusion omfattet af Konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.
SAB er et fynsk baseret grovvareselskab. Selskabet driver sine aktiviteter på Fyn, Sjælland samt Østjylland. Selskabet er som et andelsselskab ejet af sine medlemmer, der tæller ca. 1.500 landmænd.
DA er et sjællandsk baseret grovvareselskab med aktiviteter på Sjælland, Lolland, Falster, Fyn samt den sydlige del af Jylland. DA er ejet af 6.800 medlemmer, som alle er landmænd.
Begge selskaber er medlemmer i indkøbssamarbejdet DLA Agro A.m.b.A. og har herudover en række investeringer i associerede selskaber sammen med de øvrige grovvareselskaber i DLA Agro A.m.b.A.
DA og SAB udøver virksomhed med produktion og formidling af grovvarer, herunder foder (konventionel og økologisk), gødning, planteværn, såsæd, korn og energiprodukter. DA driver herudover aktiviteter inden for byggemarked og tømmerhandel.
Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 3. november 2009 kl. 12.
Særligt interesserede kan rekvirere en ikke-fortrolig version af fusionsanmeldelsen.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-mail ks@ks.dk
Mrk.: Fusion DA/SAB
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Joan Frederiksen tlf. 7226 8109 eller fuldmægtig Theresa Weinert Jacobsen tlf. 7226 8121.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.