Øvrige nyheder

Fusionsanmeldelse: Stofa A/S overtager Canal Digital Danmark A/S’ kabel-tv aktiviteter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 16. februar 2011 modtaget en anmeldelse af Stofa A/S’ overtagelse af Canal Digital Danmark A/S’ kabel-tv aktiviteter.

Overtagelsen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

Stofa A/S er ejet af den svenske kapitalfond Ratos AB. Canal Digital Danmark A/S ejes af Telenor A/S, der en del af Telenor-koncernen.

Stofa A/S køber Canal Digital Danmark A/S’ kabel-tv aktiviteter i form af levering af tv-kanaler, højhastighedsinternetadgang og fastnettelefoni gennem antenneforeninger. Ifølge anmeldelsen er de fusionerede enheder begge aktive på markedet for distribution af tv-kanaler, markedet for levering af højhastighedsinternetadgang og fastnettelefoni til slutbrugere og markedet for el-virksomhed. Stofa A/S er desuden aktiv på markedet for levering af administrationsservice og fakturering.

Canal Digital Danmark A/S beholder sine aktiviteter indenfor salg af tv-kanaler direkte til slutkunder (husstande med egen parabol).

Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 25. februar 2011 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Stofa A/S / Canal Digital Danmark A/S’ kabelaktiviteter

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Susanne Bo Poulsen tlf. 7226 8119, fuldmægtig Line Godsk tlf. 7226 8077 eller specialkonsulent Louise Kastfelt tlf. 7226 8117.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.