Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Skandia Liv’s overtagelse af Skandia

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse fra Livsförsäkringsaktiebolaget Skandias (publ) (Skandia Liv) om erhvervelse af Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ) (Skandia) fra sælgeren Old Mutual plc.

Skandia har siden 2006 været et helejet datterselskab til Old Mutual. Overdragelsen sker ved at en nystiftet svensk stiftelse erhverver alle aktier i Skandia Liv fra Old Mutual. Samtidig erhverver Skandia Liv alle aktier i Skandia. Skandia Liv vil herefter være helejet af den nystiftede svenske stiftelse, mens Skandia vil være helejet af Skandia Liv.

Skandia Liv er aktiv inden for livsforsikringer (såsom sygeforsikring og ulykkesforsikring (privat)) på privat- og tjenesteområdet samt gruppeforsikring både i Danmark og Sverige. Skandia driver bank- og forsikringsvirksomhed og virksomhed med privat sygeforsikring i Danmark og Sverige.

Skandia Liv har i Danmark de helt eller delvist ejede datterselskaber Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Asset Management A/S samt Skandia A/S.

Den planlagte transaktion indebærer efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den. Transaktionen er også anmeldt til de svenske konkurrencemyndigheder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 4. januar 2012 kl.12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@.kfst.dk
Mrk.: Fusion Skandia Liv

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Jesper Mølbæk, tlf. 4171 5132, e-mail: jkm@.kfst.dk.  

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.