Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af Odin Equity Partners II K/S’ erhvervelse af enekontrol over SH Group A/S
Odin Equity Partners II K/S (herefter “Odin”) har d. 20. august 2012 anmeldt en planlagt transaktion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i form af erhvervelsen af samtlige aktier i Sven Svendborg Skibshydraulik Holding A/S (herefter “SH Group A/S”) igennem Odins datterselskab 28. juni 2012 II A/S.
Den planlagte transaktion udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
SH Group er en international virksomhed, der er aktiv inden for udvikling, produktion og servicering af hydrauliske og mekaniske systemløsninger til offshore-, marine-, mobil- og industrisektoren.
Odin er en kapitalfond, hvis aktiviteter består i at foretage investeringer i mindre og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher, hvilket sker igennem indskud af kapital eller midlertidig lånekapital i holdingselskaber til sådanne virksomheder.
Odins porteføljeselskaber er inden for forskellige brancher. En fortegnelse over Odins porteføljeselskaber findes på www.odinequity.dk.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 28. august 2012, kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk: Fusion: Odin Equity Partners II K/S’s erhvervelse af enekontrol over SH Group A/S
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Kirstine Rødsgaard Madsen, tlf. 4171 5157, e-mail: krm@kfst.dk eller chefkonsulent Lotte Vibild Schønau, tlf. 4171 5177, e-mail: lvs@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.