Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse af PFA Pension Forsikringsaktieselskab/Mølholm Forsikring A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til en almindelig anmeldelse fra PFA Pension Forsikringsaktieselskab om overtagelse af en kontrollerende andel af Mølholm Forsikring A/S.

Fusionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

PFA Pension Forsikringsaktieselskab er en del af PFA-koncernen, der har sine primære aktiviteter inden for liv- og pensionsforsikringer. PFA-koncernen har aktiviteter inden for bl.a. sundhedsforsikringer. PFA-koncernen har ca. 1,3 millioner antal forsikringer, herunder ca. 186.000 kunder inden for sundhedsforsikringer.

Mølholm Forsikring A/S er et dansk forsikringsselskab, der er aktiv inden for sundhedsforskning. Mølholm Forsikring A/S har ca. 192.000 forsikrede, hvortil kommer ca. 153.000 kollektive børnedækninger og ungdomsforsikringer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 10. juli 2013 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
E-mail kfst@remove-this.kfst.dk

Mrk.: Fusion PFA/Mølholm

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos souschef Adrian Lübbert, alu@remove-this.kfst.dk, tlf. 4171 5030, specialkonsulent Jesper Mølbæk, jkm@remove-this.kfst.dk, tlf. 4171 5132, Specialkonsulent Kristina Venø, kve@remove-this.kfst.dk, 4171 5156 eller fuldmægtig Sarah Ann Mønsted, sam@remove-this.kfst.dk, tlf. 4171 5293.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.