Øvrige nyheder
Fusionsanmeldelse: APM Terminals, China Shipping Terminals Development og Shanghai International Port Group erhvervelse af fælles kontrol med Zeebrugge Terminal JV.
Forenklet anmeldelse af APM Terminals, China Shipping Terminals Development og Shanghai International Port Group erhvervelse af fælles kontrol med Zeebrugge Terminal JV.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af en transaktion, hvorved China Shipping Terminals Development (Hong Kong) (CST HK) erhverver en aktieandel i Zeebrugge Terminal JV.
Transaktionen vil føre til en ændring af kontrol med Zeebrugge Terminal JV, idet APM Terminals B.V. (APMT), China Shipping Terminals Development (Hong Kong) (CST HK) og Shanghai International Port Group Co., Ltd. (SIPG) opnår fælles kontrol med joint ventureselskabet. Zeebrügge Terminal JV ejes i dag af APM Terminals B.V. (APMT), der er et datterselskab i A.P. Møller - Mærsk A/S, og Shanghai International Port Group CO. Ltd (SIPG).
Transaktionen udgør efter parternes vurdering et joint venture omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at joint venturet ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Joint venturet er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om joint venturet opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
A.P. Møller - Mærsk A/S-koncernen har aktiviteter inden for deep sea og short sea container skibsfart, flydende massegods skibsfart, container terminal tjenester m.v., produktion og udvinding af olie og gas samt detailhandel og lufttransport.
CST HK er et investeringsselskab fra Hong Kong, der hører under China Shipping fra Kina. CST HK har ingen andre interesser i europæiske havneterminaler.
SIPG driver havneterminaler i Shanghai havn og er specialiseret i havnedrift og tilknyttede tjenester. SIPG har ingen interesser i havneterminaler i Europa udover selskabets aktiepost i Zeebrügge Terminal JV.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 14. oktober, kl. 12.00.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion: APMT, CST HK og SIPG erhverver Zeebrugge Terminal JV.
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Anders Vest Hansen, tlf. 41715022, og specialkonsulent Carina Hilt Jørgensen, tlf. 4171 5048.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.