Øvrige nyheder

Fusionsanmeldelse: Odin Equity Partners II K/S’ erhvervelse af Envikraft Invest A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 30. oktober 2013 modtaget en fusionsanmeldelse af Odin Equity Partners II K/S’ erhvervelse af Envikraft Invest A/S. Anmeldelsen var fuldstændig samme sag.

Transaktionen medfører, at Odin Equity Partners II K/S’ overtager enekontrollen med Envikraft Invest A/S. Overtagelsen udgør en fusion i medfør af konkurrencelovens § 12 a stk. 1 nr. 2.

Odin II er en kapitalfond, hvis aktiviteter består i at foretage investeringer i mindre og mellemstore virksomheder indenfor forskellige brancher, hvilket sker i form af indskud af kapital eller midlertidig lånekapital i holdingselskaber til virksomhederne.

Envikraft Invest A/S er en international virksomhed, der er aktiv indenfor salg, produktion og opførsel af kedel- og fyringsanlæg samt udførsel af tilknyttede serviceydelser.

Envikraft Invest A/S’ kedelanlæg anvendes til forbrænding af en række forskellige brændsler, herunder særligt biomasse og affald, og til produktion af energi, herunder særligt varme. Envikraft Invest A/S sælger i Danmark hovedsageligt til producenter af fjernvarme.

Parterne har oplyst, at der ikke er horisontale overlap mellem Odin Equity Partners II K/S og Envikraft Invest A/S. Parterne har oplyst, at der er en begrænset samhandel mellem Envikraft Invest A/S og et selskab under Odin Equity Partners, Odin Equity Partners K/S. Samhandelen består af logistikydelser.

Aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest torsdag den 7. november 2013, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion: Odin II/Envikraft Invest

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Lise Kjærup-Heide, lkh@kfst.dk, tlf. 4171 5185.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.