Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse: Resurs Bank ABs erhvervelse af og enekontrol med Nordic Consumer Finance A/S samt Finaref AB

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse fra Nordic Capital Fund VII, vedrørende Resurs Bank ABs erhvervelse af enekontrol med Nordic Consumer Finance A/S og dets datterselskab Danaktiv A/S samt Finaref AB og dets datterselskaber Finaref AS og Finaref Oy.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

1 Nordic Consumer Finance A/S udbyder gennem Dan-Aktiv A/S forbrugslån til danske privatkunder dels gennem samarbejdspartnere primært i detailhandlen og dels ved direkte salg og markedsføring. I tillæg til forbrugslånene formidler Dan-Aktiv A/S kreditforsikringer til kunder med lån. Dan-Aktiv Gruppen er alene aktiv i Danmark. Finaref AB og dennes datterselskaber udbyder forbrugslån og formidler kreditforsikringer i Finland, Norge og Sverige, men ikke i Danmark.

Resurs Bank AB tilbyder forskellige former for bankydelser til kunder, herunder forbrugslån til kunder i Danmark. Resurs Bank AB indgår i Nordic Capital porteføljeselskabet Resurs Holding AB, der også udbyder forsikringer til forbrugere i Danmark, herunder kreditforsikringer, gennem datterselskabet Solid Försäkringsaktiebolag. Nordic Capital er en kapitalfond med fokus på fortrinsvis store og mellemstore virksomheder i særligt Europa og Norden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest tirsdag den 4. februar 2014, kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion – Resurs Bank/Nordic Consumer Finance
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Troels Felskov-Lihme, telefon 4171 5312 eller email tfl@kfst.dk



Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.