Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af en fusion mellem Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger og Pensionskassen for Kontorpersonale

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget anmeldelse af en fusion mellem Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger og Pensionskassen for Kontorpersonale.

Fusionen vil blive gennemført som en virksomhedssammenlægning med Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger som den fortsættende pensionskasse og Pensionskassen for Kontorpersonale som den ophørende pensionskasse. Fusionen gennemføres som en fuldstændig sammenlægning, hvor den ophørende pensionskasse overfører samtlige aktiver og passiver samt medlemsbestand til den fortsættende pensionskasse. l forbindelse med fusionen skifter den fortsættende pensionskasse navn til Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

Begge parter er aktive inden for:

  • Pensionsydelser
  • Formueforvaltning

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 20. marts 2014 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger /Pensionskassen for Kontorpersonale.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Kristina Venø, kve@kfst.dk, tlf. 4171 5156, eller fuldmægtig Christel Machholdt, chm@kfst.dk, tlf. 4171 5071.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.