Øvrige nyheder

Vil din virksomhed bidrage til at forbedre den offentlige sektors indkøb?

Ved at besvare nedenstående spørgeskema kan din virksomhed bidrage til at forbedre den måde, som den offentlige sektor køber varer og tjenesteydelser på fra private virksomheder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører i øjeblikket en analyse af centrale offentlige indkøb. Formålet med analysen er at undersøge, hvordan centrale offentlige indkøb kan bidrage til et mere effektivt offentligt indkøb. Et effektivt offentligt indkøb med gode løsninger til lave priser og med gode konkurrencevilkår på de markeder, hvor leverandørerne agerer, er til gavn for hele samfundet, fordi det skaber mere vækst og velstand.

Spørgeskemaet handler om virksomhedernes erfaringer med salg til det offentlige gennem centrale rammeaftaler. Styrelsen inviterer både virksomheder, som pt. er leverandører på centrale rammeaftaler, og virksomheder, som potentielt kunne være leverandører, til at besvare spørgeskemaet.

Fristen for at deltage i undersøgelsen er d. 20. august 2014.

Spørgeskemaundersøgelse om offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 

Vær opmærksom på, at spørgeskemaet også er sendt direkte til de virksomheder, som vi ved, er leverandører på centrale rammeaftaler. Hvis din virksomhed allerede har modtaget spørgeskemaet, anmodes virksomheden om at besvare det tilsendte spørgeskema i stedet for at anvende linket ovenfor.

På forhånd tak for din tid og dine input.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.