Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Novo A/S’ erhvervelse af Sonion Gruppen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af Novo A/S’ erhvervelse af aktiemajoriteten i Sonion Gruppens moderselskab, Xilco Holding (CH) AG

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Sonion Gruppen designer og producerer mikroakustiske og mikromekaniske komponenter til brug for produktion af høreapparater, in-ear høretelefoner og kommunikationsudstyr.

Novo A/S er holdingselskab for selskaberne i Novo Gruppen. Ud over ejerskabet i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S foretager Novo A/S investeringer i life-science virksomheder på forskellige stadier i deres udvikling og andre investeringer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest tirsdag den 12. august 2014 kl. 15:00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Novo/Sonion

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Sigurd Slot Jacobsen på tlf.: 4171 5271 og mail: ssj@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.