Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse: Nordania Finans A/S og Semler Gruppen A/S’ etablering af et selvstændigt fungerende joint venture, DB I

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en forenklet anmeldelse af Nordania Finans A/S og Semler Gruppen A/S’ etablering af et selvstændigt fungerende joint venture, DB I, som skal forestå udlejning af biler i Københavns Lufthavn og andre steder som franchisetager for International Enterprise Rent-a-Car.

Etableringen af joint venture selskabet, DB I, udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at oprettelsen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet.

Nordania Finans A/S er et finansierings- og leasingselskab, der er ejet af Danske Bank. Nordania Finans A/S varetager finansiering og leasing af personbiler, varebiler, lastbiler, maskiner, udstyr og erhvervsejendomme.

Semler Gruppen A/S er Danmarks største koncern i automobilbranchen. Samler Gruppen A/S’ aktiviteter består i import og salg af biler, herunder originale reservedele og tilbehør, samt værkstedsdrift. Samler Gruppen A/S er autoriseret importør af bilmærkerne Volkswagen, Audi, SEAT, SKODA og Porsche.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest onsdag den 15. oktober 2014 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Nordania Finans A/S og Semler Gruppen A/S’ etablering af et selvstændigt fungerende joint venture DB I.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos chefkonsulent Lotte Vibild Schønau tlf. 41715177.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.