Øvrige nyheder
Almindelig anmeldelse: Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 25. november 2014 modtaget en anmeldelse af en fusion vedr. Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S.
Fusionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.
Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune indtræder i ejerkredsen i HOFOR Spildevandskoncernen. De kommunalt ejede spildevandsselskaber i henholdsvis Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune indskydes som datterselskaber til HOFOR Spildevand Holding A/S. Overdragelsen sker ved aktieombytning, dvs. en kapitalforhøjelse i HOFOR Spildevand Holding A/S, hvorved Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune hver især tegner nye aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S mod apportindskud af hver kommunes aktier i deres respektive spildevandsselskaber (henholdsvis Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S). Herudover skyder kommunerne deres respektive andel af BIOFOS Holding A/S ind i HOFOR Spildevand Holding A/S, så de overgår fra at være direkte ejere af BIOFOS-koncernen til at være indirekte ejere gennem HOFOR Spildevand Holding A/S.
Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den torsdag den 4. december 2014 kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion vedr. Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S.
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Lauge Rasmussen tlf.: 4171 5162.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.