Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af EQT VI's erhvervelse af fælleskontrol over Nordic Aviation Capital

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en forenklet anmeldelse af EQT VI Limiteds køb af Nordic Aviation Capital A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af Konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Nordic Aviation Capital A/S er aktiv inden for leasing af kommercielle fly.

EQT VI Limited er en kapitalfond (stiftet i 2011), der indgår i gruppen af EQT-fonde. EQT-gruppens fonde ejer en række porteføljeselskaber, men ingen af disse selskaber er forud for fusionen aktive inden for samme marked som Nordic Aviation Capital A/S eller på markeder i tidligere eller senere omsætningsled i forhold til dette marked.

En liste over samtlige porteføljeselskaber kan ses på www.eqt.se.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 21. august kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion: EQT VI - Nordic Aviation Capital

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Espen Brader Gatzwiller, tlf.: 4171 5083.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.