Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse: Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket fra Vattenfall A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en almindelig anmeldelse af en fusion, hvormed Aalborg Kommunes energikoncern køber Nordjyllandsværket af Vattenfall A/S. Ved transaktionen køber Aalborg Kommunes energikoncern Nordjyllandsværket af Vattenfall A/S gennem en aktiv-erhvervelse. Transaktionen indebærer, at Aalborg Kommunes energikoncern overtager samtlige aktiver og aktiviteter vedrørende Nordjyllandsværket.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

Nordjyllandsværket er et centralt kraftvarmeværk, der producerer og sælger el og varme. Før transaktionen er Nordjyllandsværket ejet af Vattenfall A/S.

Aalborg Kommunes energikoncernen forsyner ca. 34.500 husstande i Aalborg Kommune med fjernvarme.

Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest torsdag den 1. oktober 2015 kl. 15.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket af Vattenfall A/S

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Lauge Rasmussen tlf. 4171 5162.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.