Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Maj Invest Equity 4 K/S erhvervelse af enekontrol med Vega Sea A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 8. januar 2016 modtaget en forenklet anmeldelse af Maj Invest Equity 4 K/S erhvervelse af enekontrol med Vega Sea A/S. Maj Invest Equity 4 K/S har på nuværende tidspunkt fælleskontrol med Vega Sea A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Vega Sea A/S er en dansk handels- og produktionsvirksomhed med hovedsæde i Esbjerg. Vega Sea A/S og dettes datterselskaber beskæftiger sig med indkøb, forarbejdning og salg af fiskeprodukter, primært laks. Fiskeprodukterne sælges hovedsageligt i Europa, men også som eksportsalg til Asien.

Investeringsfonden Maj Invest Equity 4 K/S indgår i gruppen af fonde under Maj Invest Equity A/S. Maj Invest Equity 4 K/S kontrollerer en række porteføljeselskaber, men ifølge parterne er ingen af disse selskaber forud for fusionen aktive inden for samme marked som Vega Sea A/S eller dennes datterselskaber eller på markeder i tidligere eller senere omsætningsled i forhold til dette marked. Parterne angiver at tilsvarende er gældende for de øvrige investeringsfonde under Maj Invest Equity A/S. Der henvises til www.majinvest.com.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 21. januar kl. 12. Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Maj Invest/Vega Sea

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Sarah Bach Jensen tlf. 4171 5277.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.