Øvrige nyheder
Varsling af almindelig anmeldelse af Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S’ erhvervelse af enekontrol med Nassau Door A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 15. juni 2016 modtaget et udkast til almindelig anmeldelse af Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S’ erhvervelse af 100 pct. af aktierne i Nassau Door A/S og dermed erhvervelsen af enekontrol.
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den.
Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S, der er indirekte ejet af det børsnoterede selskab Assa Abloy AB, udbyder automatiske indgangsløsninger. Produkterne omfatter bl.a. industriporte (herunder ledhejseporte og hurtigporte) og garageporte til beboelse. Derudover er Assa Abloy aktiv inden for bl.a. eftersalgsservice af porte og døre samt produktion og salg af låse.
Nassau Door A/S er inden transaktionen ejet af Micro Matic A/S. Nassau Door A/S producerer primært industriporte (ledhejseporte, hurtigporte, og facededøre til brug i forbindelse med en industriport) samt garageporte til beboelse. Derudover er Nassau Door A/S aktiv inden for bl.a. eftersalgsservice af porte og døre.
Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest tirsdag den 5. juli 2016 kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion Assa Abloy/Nassau
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Lærke Flink Ipsen, tlf. 4171 5160 / e-mail lfi@kfst.dk eller hos fuldmægtig Lasse Szuwalski Hansen, tlf. 4171 5019 / e-mail lbh@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.