Øvrige nyheder

Børn skal lære om online fælder

Undervisningsmaterialet Social Star skal lære børn og unge at være kildekritiske forbrugere. Materialet er netop blevet opdateret, så folkeskolens 5.-7. klasser fremover også skal lære om online fælder. Hidtil har 869 klasser brugt undervisningsmaterialet, som blandt andre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag.

Når vi er på nettet, er vi ikke altid lige så kritiske, som når vi er ude at shoppe i en fysisk butik.

Undervisningsmaterialet Social Star, der skal lære børn og unge at være kildekritiske over for indhold på sociale medier, er netop blevet opdateret, så det fra skoleåret 2018-2019 også indeholder materiale om online fælder.

Online fælder lokker typisk med gratis gaver eller store rabatter, men når man takker ja til tilbuddet, risikerer man uden at vide det at tegne et abonnement.

I det opdaterede materiale vil der blandt andet være en film om online fælder, som eleverne bagefter skal drøfte: hvad kan man gøre for at undgå at havne i online fælder?

Derudover vil materialet fremover også inddrage markedsføring på Instagram Stories og Snapchat.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står sammen med Medierådet for Børn og Unge og Forbrugerombudsmanden bag Social Star, der er rettet mod folkeskolens 5.-7. klasser.

Se filmen ”Online fælder”, der indgår i undervisningsmaterialet Social Star.

Læs mere om Social Star.

For yderligere information:

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft på telefon 41 71 50 98. 

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.