Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af P. Christensen A/S’ erhvervelse af Poul Rasmussen Bilcenter Århus A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af P. Christensen A/S’ erhvervelse af enekontrol over Poul Rasmussen Bilcenter Århus A/S.
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
P. Christensens aktiviteter består blandt andet af detailsalg af nye og brugte personbiler, varebiler og lastbiler, detailsalg af reservedele og biltilbehør samt service og reparationsydelser. P. Christensen har forretninger og værksteder i Århus, København, Albertslund, Kolding, Middelfart, Odense, Padborg og Rødekro. P. Christensen er autoriseret forhandler og reparatør af bilmærkerne Mercedes-Benz, Alfa Romeo, Peugeot, Citroën, Hongqi, Jeep, Opel og Fiat. Herudover er P. Christensen autoriseret reparatør af Honda.
P. Christensen har endvidere aktiviteter inden for udlejning af biler via søsterselskabet P. Christensen Mobility A/S, ligesom P. Christensen sælger rengøringsmidler og værktøj til biler via datterselskabet 1Z Danmark A/S.
Poul Rasmussen Bilcenter Århus’ aktiviteter består hovedsageligt af detailsalg af nye og brugte personbiler og varebiler, detailsalg af reservedele og biltilbehør samt service og reparationsydelser. Poul Rasmussen Bilcenter Århus er beliggende i Aarhus. Poul Rasmussen Bilcenter Århus er autoriseret forhandler og reparatør af bilmærkerne Citroën, Mitsubishi, Fiat og Jeep. Herudover er Poul Rasmussen Bilcenter Århus autoriseret reparatør af Subaru.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 9. maj kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion P. Christensen A/S / Poul Rasmussen Bilcenter Århus A/S
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig
Hans-Christian Jørgensen, tlf. 4171 5086 eller e-mail hcsj@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.