Vejledning

Guide til indhentelse af vejledende udtalelse om pålidelighed

Når du som ordregiver vurderer, at en virksomhed er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde, skal virksomheden have mulighed for at dokumentere sin pålidelighed for at undgå udelukkelse.

En ordregiver kan eller skal udelukke en virksomhed i en offentlig udbudsproces eller kontraktperiode, hvis virksomheden viser sig at være omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde i udbudsloven. Udbudsloven giver i den situation virksomheden ret til at dokumentere sin pålidelighed i forsøget på at undgå udelukkelse.

Inden du som ordregiver foretager din endelige vurdering om udelukkelse, er du forpligtet til at anmode om og afvente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Denne guide giver et overblik over de krav og retningslinjer, der gælder, når du som ordregiver skal indhente en vejledende udtalelse til vurdering af en virksomheds pålidelighed.