Eurostar Danmark A/S og GVCC Aps (tidl. LKF Vejmarkering) - strafbar overtrædelse af konkurrenceloven - Østre Landsret - kartelaftale

Østre Landsret har fundet, at LKF Vejmarkering og Eurostar Danmark i strafferetlig forstand er skyldige i at overtræde konkurrenceloven i den såkaldte vejstribesag. Alligevel afgør retten, at straffen skal bortfalde.

Sagen vedrører Vejdirektoratets udbud af kørebaneafmærkning i 2013 og 2014. Ved begge udbud indgik LKF Vejmarkering og Eurostar Danmark konsortieaftaler og indgav fælles bud på opgaverne. De to virksomheder var blandt de største aktører inden for vejmarkering i Danmark.

Østre Landsret betegner vejstribekonsortiet som et kartel af grov beskaffenhed og fastslår, at der er tale om en strafbar handling. Retten anfører, at de tiltalte befandt sig i en vildfarelse om, at de to konsortieaftaler ikke udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven. Retten lægger i den henseende blandt andet vægt på den indhentede juridiske rådgivning, og at Sø- og Handelsretten i 2018 fandt, at konkurrenceloven ikke var overtrådt.

Det fremgår af Østre Landsrets dom, at karakteren af vildfarelsen ikke bevirker, at betingelserne for at pålægge strafansvar ikke er opfyldt. Imidlertid finder Landsretten, at vildfarelsen i situationen var undskyldelig. Henset hertil samt til sagens øvrige omstændigheder, herunder en lang sagsbehandlingstid, afgør retten, at straffen skal bortfalde.

Sagens forløb

Vejstribesagen har været igennem flere retsinstanser, og der har både været et civilretligt og et strafferetligt forløb i sagen.

Det civilretlige forløb omfattede Vejdirektoratets udbud i 2014, og drejede sig om, hvorvidt virksomhederne havde overtrådt konkurrenceloven. I det civile spor afgjorde Højesteret i november 2019, at konsortiet mellem de to virksomheder var ulovligt. Forinden havde Konkurrencerådet i 2015 afgjort, at konsortiet var i strid med konkurrenceloven. Denne afgørelse blev først indbragt for Konkurrenceankenævnet, som i 2016 stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse. Sagen blev herefter indbragt for Sø- og Handelsretten, som i august 2018 fandt, at konsortiet var lovligt. Denne afgørelse indbragte Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (Konkurrencerådet) for Højesteret, der som nævnt traf afgørelse om, at konsortiesamarbejdet var i strid med konkurrenceloven.

Efter Højesterets dom fra 2019, som endeligt slog fast at virksomhederne havde overtrådt konkurrenceloven, begyndte det strafferetlige forløb ved domstolene. I det strafferetlige spor skulle der tages stilling til, om der kunne gøres et strafferetligt ansvar gældende overfor virksomhederne og enkelte ledende medarbejdere, herunder om virksomhederne og evt. ledende medarbejdere skulle sanktioneres. Sagen blev udvidet til også at omfatte Vejdirektoratets udbud i 2013.

I det strafferetlige forløb, som anklagemyndigheden førte i strafferetsplejens former, frifandt Københavns Byret i 2022 virksomhederne og de ledende medarbejdere. Samtidig afgjorde byretten, at konsortieaftalerne var lovlige i strafferetlig forstand. Det er den dom, som Østre Landsret nu har omstødt.

Sagen har verseret under det system der var gældende, før konkurrenceloven blev ændret i 2021. I dag er det således Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som fører sager mod virksomheder med en evt. bødepåstand, og en sag mod en virksomhed, herunder bødespørgsmålet, afgøres således endeligt i den civile retsplejes former. Det er alene spørgsmålet om sanktioner overfor fysiske personers ansvar for medvirken til en virksomheds overtrædelse, der skal afgøres strafferetligt, og det er National enhed for Særlig Kriminalitet, som varetager denne strafferetlige forfølgning.de medarbejdere skal straffes. Dommen vedrører det såkaldte vejstribekonsortium.