Benchmarking

Vandsektoren er karakteriseret ved naturlige monopoler. Det betyder, at sektoren ikke er udsat for den konkurrence, der på et velfungerende konkurrenceudsat marked blandt andet fører til mere effektiv drift, lavere priser og bedre kvalitet. Benchmarking og effektiviseringskrav bidrager til et kunstigt konkurrencepres i sektoren – under hensyntagen til forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

I benchmarkingen sammenligner vi de enkelte vandselskabers omkostningseffektivitet med hinanden. Benchmarkingen beregner selskabernes individuelle efficiensscore, der fortæller, om selskabet i sammenligning med de andre selskaber er effektivt eller ej. Resultatet fra benchmarkingen bruges til at beregne selskabernes individuelle effektive omkostningsniveau, der indgår i fastsættelsen af selskabets økonomiske ramme. Det individuelle effektiviseringskrav er derfor udtryk for, at et selskab ikke er omkostningseffektivt, eller at niveauet for den økonomiske ramme er ineffektivt. På den måde tilskyndes de mindst effektive selskaber til at udnytte sine ressourcer lige så godt som de mest effektive.

Man kan under de årlige benchmarkingresultater finde de tekniske beregninger for henholdsvis drikke- og spildevandsselskaber.

Det individuelle, benchmarkingbaserede effektiviseringskrav skal ses i sammenhæng med det generelle effektiviseringskrav.

Læs mere om økonomiske rammer

Hvem benchmarkes?

I år er det drikkevandsselskaberne der benchmarkes.

Det er vandselskaber, der debiterer mere end 800.000 kubikmeter vand om året, der benchmarkes og dermed kan få et individuelt effektiviseringskrav.

I benchmarkingen skelner vi mellem drikke- og spildevandsselskaber. Benchmarkingen foregår forskudt mellem drikke- og spildevandsselskaberne, så drikkevandsselskaberne benchmarkes i lige år, mens spildevandsselskaberne benchmarkes i ulige år. Vandselskaber med en debiteret vandmængde mindre end 800.000 kubikmeter kan frivilligt vælge at deltage i benchmarkingen. Resultatet af benchmarkingen for de mindre vandselskaber vil dog ikke få indflydelse på selskabets økonomiske ramme.

Vandselskaber, der ønsker at deltage i benchmarkingen, skal meddele det til Vandsektortilsynet senest den 15. marts. Der er en grundafgift forbundet med at deltage i benchmarkingen, uanset om det sker frivilligt eller ej. Afgiften bliver beregnet ud fra den samlede debiterede vandmængde for alle vandselskaber, der benchmarkes, og forledes ligeligt.

Benchmarkingmetode – sådan gør vi

Totaløkonomisk benchmarking består af benchmarking, hvor vandselskabernes drifts- og anlægsomkostninger sammenlignes for at bestemme deres individuelle omkostningseffektivitet.

Totaløkonomisk benchmarking (TOTEX) består af to dele: Driftsomkostninger (OPEX) og anlægsomkostninger (CAPEX). I benchmarkingen sammenlignes vandselskaberne på, hvor effektive de er til at drive deres selskaber i forhold til de andre i sektoren. Det vil sige, at vandselskabernes drifts- og anlægsomkostninger bliver sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i branchen. Dog undtages såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger.

Det individuelle effektiviseringskrav kan maksimalt udgøre to procent af de totaløkonomiske omkostninger.

Benchmarkingmodellerne

Til benchmarking anvender vi en metode, som indeholder to forskellige modeller, der fastlægger hvert vandselskabs effektiviseringspotentiale. De to modeller er henholdsvis en Data Envelopment Analysis-model (DEA) og en Stochastic Frontier Analysis-model (SFA). Begge modeller er anerkendte og udbredte som benchmarkingmodeller.

DEA og SFA er to forskellige metodiske tilgange til at identificere vandselskabernes effektivitet. Det er alment anerkendt, at den ene model ikke nødvendigvis er bedre end den anden, men at der er fordele og ulemper ved begge tilgange. Af den årsag bliver alle selskaber vurderet og får beregnet en efficiensscore i begge modeller. Herefter benytter vi en best-of-two-tilgang, hvilket indebærer, at hvert selskab får tildelt den højeste af de to efficiensscore.

De væsentligste trin i benchmarkingen:  

• Vandselskaberne indberetter oplysninger om driften (underliggende forhold til costdriverne) og investeringerne (oversigt over aktiver) samt de faktiske driftsomkostninger. Disse indberetninger kvalitetssikres og korrigeres om nødvendigt.
  
  
• Ud fra de kvalitetssikrede oplysninger opgøres vandselskabernes to netvolumenmål: OPEX (drift) og CAPEX (anlæg). Netvolumenmålene udtrykker de gennemsnitlige omkostning ved at drive henholdsvis et drikke- og et spildevandsselskab. Netvolumenmålet for CAPEX er bestemt af pris- og levetidskataloget (POLKA), hvorimod OPEX-netvolumenmål er baseret på gennemsnitlige driftsomkostninger forbundet med at drive en række aktiviteter forhold (costdrivere) i selskabet.
  
  
• For at korrigere for eventuelt fordyrende drifts- eller investeringsomkostninger som følge af gamle anlægsaktiver og/eller anlægsaktiver, der er underlagt en kompleks infrastruktur, opgøres alternative korrigerede netvolumenmål, som tager hensyn til dette.
  
  
• Vandselskaberne benchmarkes på deres netvolumenmål og de faktiske omkostninger for at identificere de mest effektive selskaber – også kaldet fronten. De faktiske omkostninger består af summen af driftsomkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger.
  
  
• Fronten benyttes til at beregne selskabernes efficiensscore. Efficiensscoren er et tal mellem 0 og 1, der beskriver, hvor effektivt et vandselskab er. Frontselskaberne har en efficiensscore på 1, og jo mindre et vandselskabs efficiensscore er, jo mindre effektivt er selskabet relativt til frontselskaberne. De umiddelbare efficiensscorer korrigeres for særlige forhold og øvrige aktiver, hvilket sikrer en individuel behandling af selskabernes individuelle forhold. Efficiensscoren bruges til at beregne selskabernes effektive niveau. Det effektive niveau er det omkostningsniveau, som hvert enkelt selskab burde have for at være en del af fronten. Effektiviseringspotentialet beregnes som forskellen mellem vandselskabernes økonomiske ramme fra året før og det effektive niveau.
  
  
• Det endelige individuelle effektiviseringskrav bliver udregnet på baggrund af effektiviseringspotentialet. Effektiviseringskrav bliver trukket fra i vandselskabernes økonomiske ramme.

Ændring af benchmarkingmetoden

Vi udvikler løbende på benchmarkingmetoden, så resultaterne hvert år bliver så retvisende som muligt. Vi har i en årrække brugt DEA og SFA, men det har i stigende grad vist sig, at SFA giver anledning til en række udfordringer. Derfor har vi undersøgt alternativer, og som resultat heraf har vi valgt en ny model, som er et mere enkelt og gennemsigtigt alternativ.

I 2024 er vi derfor gået fra at anvende Best-of-Two af DEA-modellen og SFA-modellen, til at anvende en ny, mere retvisende og gennemsigtig model; DEA-Order-M. Drikkevandsselskaberne får derfor beregnet individuelle effektiviseringskrav med den ændrede benchmarkingmetode og udmeldt individuelle effektiviseringskrav til de økonomiske rammer for 2025-2026.

I forbindelse med undersøgelserne af alternativer har vi arbejdet i tæt dialog med både DANVA, Danske Vandværker og enkelte vandselskaber, som er kommet med konstruktivt og relevant input til udviklingen af vores benchmarkingmetode, og en række af ændringerne til metoden afspejler disse input.

Historiske metodeændringer

Den totaløkonomiske benchmarkingmodel (TOTEX) består af to dele: Driftsomkostninger (OPEX) og anlægsomkostninger (CAPEX). Her på siden finder du information om indførslen af anlægsomkostninger og dermed overgangen til totaløkonomisk benchmarking (TOTEX) samt revideringen af elementerne til driftsomkostninger (OPEX).

TOTEX - benchmarking

I 2016 gik vi fra at foretage benchmarking af driftsomkostninger til totaløkonomisk benchmarking (TOTEX), hvor vi både betragter drifts- og investeringsomkostninger i form af OPEX- og CAPEX-netvolumenmål.

I den forbindelse offentliggjorde vi en rapport om forslag til TOTEX-benchmarkingmodeller for vandsektoren lavet af konsulenthuset Copenhagen Economics og professor Peter Bogetoft. Rapporten beskriver, hvordan forslaget til modellen er udviklet. Vi gør opmærksom på, at rapporten indeholder forslag, som vi efterfølgende har revideret og udbygget i dialog med vandselskaberne og brancheorganisationerne.

Revidering af OPEX-delen af benchmarkingmodellen

Siden fastsættelsen af de første individuelle effektiviseringskrav i 2012 har vi løbende forbedret benchmarkingmodellen og har årligt udviklingsprojekter.

I 2014 iværksatte vi en større revision af OPEX-modellen til brug for beregning af selskabernes OPEX-netvolumenmål. Da det er forskellige forhold (costdrivere), der driver driftsomkostningerne henholdsvis for drikke- og spildevandsselskaber, offentliggjorde vi i forbindelse med revideringen to vejledninger for hver forsyningsart: Konteringsvejledningen, som vejleder i at fordele omkostningerne for costdriverne ensartet, og costdriver-vejledningen, der vejleder i at opgøre de underliggende forhold, som driver driftsomkostningerne.

Begge OPEX-netvolumenmål blev i 2018 revideret på baggrund af de indberettede oplysninger fra 2015. Den reviderede OPEX-model har været inkluderet i benchmarkingmodellen fra 2018 og frem.  Dog blev costdriveren for renseanlæg af spildevandsselskabernes OPEX-netvolumenmålet opdateret igen i foråret 2019, fordi den ikke var retvisende.