Om os
Årsberetning 2024
Siden den økonomiske regulering af vandsektoren trådte i kraft i 2011, har de reale vandpriser været stabile trods omfattende investeringer i blandt andet klimasikring og forsyningssikkerhed.
Udgivet 11. april 2025
Vandsektortilsynet har fastsat økonomiske rammer for 221 drikke- og spildevandsselskaber for 2025. De økonomiske rammer er samlet set 4,9 mia. kr. for drikkevandsselskaberne og 12,1 mia. kr. for spildevandsselskaberne.
De økonomiske rammer er steget med hhv. 3,2 og 8,5 pct. i forhold til 2024. Det afspejler blandt andet nye tillæg til nye opgaver, stigende ikke-påvirkelige omkostninger samt højere pristalsregulering.
Det betaler husholdningerne for vand
5.850
En gennemsnitlig familie på 2,1 personer bruger 76 m3 vand om året. Det koster i gennemsnit omkring 5.850 kr.
11.650
En ’’stor familie’’ med 2 voksne og 3 børn, der bruger 170 m3 vand om året, betaler i gennemsnit omkring 11.650 kr. årligt.
4.250
En "lille" husholdning (fx en enlig) med et årligt vandforbrug på 50 m3 betaler i gennemsnit omkring 4.250 kr. om året.
Udgifter til vand har relativt størst betydning for familier med lave indkomster
4,2 %
En lavindkomsthusstand med en årlig disponibel indkomst på 140.000 kr. og et vandforbrug på 76 m3 vand om året bruger i gennemsnit 4,2 pct. af husstandens disponible indkomst på drikke- og spildevand.
1,2 %
En husstand med en årlig disponibel indkomst på 470.000 kr. og et vandforbrug på 76 m3 vand om året bruger i gennemsnit 1,2 pct. af husstandens disponible indkomst på drikke- og spildevand.
0,7 %
En husstand med en årlig disponibel indkomst på 850.000 kr. og et vandforbrug på 76 m3 vand om året bruger i gennemsnit 0,7 pct. af husstandens disponible indkomst på drikke- og spildevand.
VandData
Her foretager drikke- og spildevandsselskaberne indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking og kommunerne indberetter til stoplov. Du skal logge på med MitID.
Kontakt os
Har du brug for at kontakte os i Vandsektortilsynet, kan du finde os her.