Forbrugerpolitik
Adfærdsprincipper
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi med adfærd i forbrugerrettet lovgivning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en omfattende gennemgang af den forbrugerrettede lovgivning ud fra et adfærdsperspektiv.
Forbrugere handler ikke altid rationelt
Adfærdsforskning gennem de sidste årtier har vist, at forbrugere ikke altid handler så rationelt, som vi tror. Generelt kan man sige, at vores hjerne opererer med to systemer, der er mere eller mindre aktive, når vi træffer valg:
- System 1 er den ubevidste, hurtigt tænkende og intuitive del af vores hjerne, der hjælper os med at foretage automatiske valg baseret på især vores følelser og intuition.
- System 2 er den bevidste og langsomt tænkende del af vores hjerne, som er velovervejet og kan afveje og vægte valg på en systematisk måde. System 2 har begrænset kapacitet, og der skal ikke mange forstyrrelser til, før vi slår over i system 1. Vi kan heller ikke arbejde med store mængder information på samme tid i vores arbejdshukommelse. Derfor er det vigtigt at afveje, hvornår, hvordan og hvor meget information der præsenteres for forbrugeren i en given situation. Hvis informationsmængden er stor eller struktureret på en kompleks måde, kortslutter beslutningsprocessen ofte, og system 1 tager over.
Ubevidste og intuitive valg er ikke altid til gavn for forbrugeren — men omvendt har adfærdsforskningen vist os, at intuitive valg ofte er forudsigelige og kan imødekommes ved at strukturere information på den rette måde. Det er netop det, de tre principper hjælper med (kilde: Daniel Kahneman: At tænke — hurtigt og langsomt - 2013).
3 principper for forbrugerrettet regulering
På baggrund af vores omfattende gennemgang af den forbrugerrettede lovgivning ud fra et adfærdsperspektiv har vi udarbejdet 3 adfærdsprincipper for forbrugerrettet regulering.
Hvis du som embedsmand arbejder med forbrugerrettet regulering kan du på vores hjemmeside om adfærdsprincipper læse mere om principperne og få håndgribelige værktøjer til at rykke adfærdsvidenskab fra abstrakt til håndgribelig.
Forbrugerrettet regulering vil ofte pålægge virksomheder informationsforpligtelser overfor forbrugerne. Formålet er at understøtte forbrugerne i at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag.
Men for megen information får meget nemt den modsatte effekt; nemlig at forbrugeren helt afstår fra at læse og bruge informationen. Derfor er det afgørende, at forbrugerne får præcis, handlingsanvisende og simpel information, hvis informationen skal indgå i deres beslutningsgrundlag.
Se filmen, der gennemgår princip 1:
Kilder:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Fem-tal-først eksperiment
Kallbekken, S., Sælen, H., & Hermansen, E. T. (2013). Bridging the energy efficiency gap: A field experiment on lifetime energy costs and household appliances. Journal of Consumer Policy, 36(1), 1–16.
Til at hjælpe implementeringen af principperne har vi udarbejdet en procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Hent Procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering (pdf)
Forbrugerrettet regulering bør understøtte, at forbrugerrettet information præsenteres på det præcis rette tidspunkt i forbrugerens beslutningsproces. Ellers får informationen kun begrænset effekt, idet den potentielt skaber såkaldt ”information overload” og i stedet sorteres helt fra.
Feedback
Nogle forbrugsbeslutninger påvirker os over tid. Det kan fx være, når vi indgår abonnementer eller optager lån. Her er det afgørende, at forbrugeren modtager relevant feedback om fx om forbrug og prisudvikling.
Se filmen, der gennemgår princip 2:
Kilder:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Eksperiment med handelsbetingelser
Jeannet H. van Houwelingen and W. Fred van Raaij, Journal of Consumer Research, Vol. 16, No. 1 (Jun., 1989), pp. 98-105.
Til at hjælpe implementeringen af principperne har vi udarbejdet en procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Hent Procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering (pdf)
Forskere, organisationer og regeringer er i stigende grad opmærksomme på, hvordan forbrugernes adfærd bør tænkes med i designet af nye løsninger.
Når regulering tager udgangspunkt i den teori og dokumenterede viden, der findes om forbrugernes faktiske adfærd på det relevante lovområde, øges sandsynligheden for, at reguleringen virker effektivt og efter hensigten.
God regulering kræver kendskab til, hvordan reguleringen implementeres af virksomheder og forbrugere i praksis. Og ideelt, er implementeringen testet i markedet før loven færdiggøres.
Se filmen, der gennemgår princip 3:
Kilder:
Konkurrencerådets Realkreditanalyse, 2017 [korrekt kilde]
Frank, R.G. & Lamiraud, K., 2009
Til at hjælpe implementeringen af principperne har vi udarbejdet en procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Hent Procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering (pdf)
Procesguide
Til at hjælpe implementeringen af principperne har vi udarbejdet en procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering.
Hent Procesguide for adfærdsbaseret forbrugerregulering (pdf)
Formålet med denne side er at gøre det nemt og tilgængeligt at bruge principperne for adfærdsbaseret forbrugerregulering. Herunder er det målet, at siden skal give håndgribelige værktøjer til at implementere principperne og rykke adfærdsvidenskab fra abstrakt til håndgribeligt.
Hvis du har nogen spørgsmål til hjemmesiden eller principperne, er du meget velkommen til at kontakte os.
Principperne bygger på erfaringer fra en omfattende gennemgang af den forbrugerrettede lovgivning, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget med hjælp fra de ressortansvarlige myndigheder.
The first misconception is that it is possible to avoid influencing people’s choices
Richard Thaler, awarded the Nobel Memorial Prize in Economic Sciences in 2017