Forbrugerpolitik

Internationalt samarbejde på forbrugerområdet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for at skabe gode forbrugerforhold på de europæiske markeder.

Internationale netværk

I EU deltager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i arbejdsgrupper i forbindelse med nye initiativer fra Kommissionen.

CPN-samarbejde

Derudover deltager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på generaldirektørniveau i CPN-samarbejdet (Consumer Policy Network), som er et netværk nedsat af Kommissionen, hvor alle EU-landene er repræsenteret.

Netværket mødes 2 gange om året og drøfter aktuelle forbrugerpolitiske spørgsmål og nye politiske initiativer fra Kommissionen.

CFPC-udvalget

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er også medlem af det rådgivende udvalg CFPC (Consumer Financial Programme Committee), som udtaler sig om Kommissionens arbejdsprogram på forbrugerområdet. Alle medlemslande er ligeledes repræsenteret i dette forum.

 

CCP

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltager i OECD’s komite for forbrugerpolitik, CCP (Committee on Consumer Policy).

I CCP adresseres grænseoverskridende forbrugerpolitiske problemstillinger såsom den finansielle krise, fremtidens bæredygtige forbrug, udfordringerne i den digitale verden og produktsikkerhed. Det sker typisk via gensidig erfaringsudveksling og udbredelse af best practices.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltager i komiteens møder og bidrager i øvrigt med indspil fra en dansk kontekst på en række områder, som relaterer sig til forbrugerpolitikken. 

 

NordKons

Der er nedsat en uformel nordisk embedsmandsgruppe, NordKons, der samarbejder på forbrugerområdet og mødes to gange om året. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltager aktivt i dette samarbejde.

Arbejdet har særligt fokus på at forstærke de nordiske landes muligheder for at få indflydelse på den internationale forbrugerpolitiske regulering især i EU og skabe rum for nordisk koordinering og gensidig udveksling af erfaringer og viden.