Karteller

Hvad er et kartel?

Karteller er ulovlige aftaler mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. Læs om karteller og andre overtrædelser af konkurrenceloven, om hvordan overtrædelserne sanktioneres - og hvordan du kan slippe for straf.

Kartelaftaler

To eller flere konkurrerende virksomheder aftaler indbyrdes, hvad deres varer eller ydelser skal koste og ensretter dermed priserne over for kunderne. Det kan fx dreje sig om aftaler om ens prisforhøjelser, ens rabatter, eller en aftale, der forbyder deltagerne at give rabatter.

Prisaftaler kan fx vise sig ved:

  • Priserne stiger generelt hos alle udbydere uden en naturlig forklaring fx i form af råvareprisstigninger og lignende.

 

En række virksomheder eller en branche aftaler, hvad eller hvor meget de enkelte virksomheder må producere eller sælge, for på den måde at forhøje priserne eller undgå prisfald.

Begrænsning af produktion eller salg kan fx vise sig ved:

  • Det aftales, hvor meget den enkelte virksomhed må producere, og der skal meldes udsolgt, når produktmålet er nået. Købere tvinges enten til at købe hos andre eller komme på venteliste.

 

To eller flere virksomheder aftaler at dele markedet imellem sig og ikke være aktive på hinandens områder. Det kan fx være en geografisk opdeling, en opdeling efter kundekategorier eller andet.

Markedsdelingsaftaler kan fx vise sig ved:

  • En virksomhed uden for lokalområdet siger nej til at udføre en opgave, selv om der ikke umiddelbart er en forretningsmæssig grund til det.

 

To eller flere virksomheder aftaler på forhånd, hvem der afgiver tilbud. Man aftaler også typisk på forhånd hvem, der skal vinde opgaven og til hvilken pris.

Tilbudskoordinering kan fx vise sig ved:

  • To forskellige, konkurrerende virksomheder giver næsten ens tilbud.
  • En virksomhed sender kalkulationer eller priser til en eller flere af de andre virksomheder, som deltager i samme udbud. Det sker for at sikre, at tilbudsprisen holdes oppe. Det kan også ske som en vennetjeneste i form af de såkaldte ’lånepriser’, fordi en virksomhed ikke kan nå at beregne et tilbud.
  • En nystartet virksomheds pris på en opgave er mærkbart lavere end de etablerede virksomheders, hvilket kan være et tegn på, at de andre har indgået ulovlige aftaler.
  • En virksomhed, som er valgt til udføre en opgave, trækker sig tilbage uden plausibel forklaring.

 

Andre former for overtrædelser af konkurrenceloven

En leverandør aftaler en mindstepris med sine forhandlere. Det er som oftest – men ikke altid – leverandøren, der fx med trusler om leveringsstandsning mv. presser forhandlerne til at tage bestemte priser.

Bindende videresalgspriser viser sig fx ved:

  • Priser på mærkevarer er ens fra forretning til forretning, og det er aldrig – eller kun sjældent (jubilæumstilbud etc.) – muligt at købe under de vejledende priser.
  • Det gælder også aftaler om at følge leverandørernes vejledende priser.

Læs mere om sanktioner for at overtræde konkurrenceloven

Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven at deltage i et kartel, og det kan føre til høje bøder og fængselsstraf.

Virksomheder, der deltager i et kartel, kan ifalde bøder på adskillige millioner.

Ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer

Ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kan også blive pålagt at betale bøder på op til flere hundrede tusinde kroner. Hvis de pågældende fysiske personer indgår i en kartelaftale eller opfordrer til eller på anden måde medvirker til en kartelaftale, kan de også blive straffet med fængsel.

Kartelaftaler kan i grove tilfælde straffes med halvandet års fængsel. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige med op til seks års fængsel.

Læs om muligheden for bøde- og sanktionslempelse (leniency)

Det er ikke kun kartelaftaler, der kan udløse bøder efter konkurrenceloven. Også andre former for overtrædelser af loven, fx bindende videresalgspriser eller misbrug af dominerende stilling, kan medføre høje bøder til både virksomheden og ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Se afgørelser om bøder under konkurreceloven

Tip os

Har du mistanke om et kartel?

Har du kendskab til konkurrerende virksomheder, der aftaler:

  • hvordan priser og rabatter skal fastlægges.
  • hvem, der afgiver tilbud på en opgave, eller hvem der skal vinde.
  • hvordan markederne eller kunderne skal fordeles mellem sig.
  • eller har du været med, mens andre talte om det – uden at du selv sagde fra?

 

Kan du svare ja til ét af ovenstående punkter, så er der tale om et kartel, og du bør kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Se, hvordan du kontakter os - også anonymt

En kontrolundersøgelse forudsætter, at styrelsens direktør eller vicedirektør forud for kontrolundersøgelsen har truffet beslutning herom, ligesom styrelsen også skal indhente en særskilt retskendelse til kontrolundersøgelsen i fx det private hjem.

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rimelig grund til at mistænke, at oplysninger, som vedrører undersøgelsen og er relevante herfor, opbevares i andre lokaler, på andre grunde eller i andre transportmidler, herunder private hjem tilhørende fx direktører, ledere og andre ansatte, kan styrelsen også foretage uanmeldt kontrolundersøgelse der.

Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til Europa-Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder i EU.

Virksomheden har i medfør af konkurrencelovens § 18, stk. 1, pligt til at lade styrelsen foretage kontrolundersøgelsen. Virksomheden orienteres som oftest ikke forud for undersøgelsen for at undgå, at mulige beviser bortskaffes.

Under en kontrolundersøgelse gennemgår styrelsens medarbejdere udvalgte kontorer, arkiver, elektroniske medier og netværk m.v. Styrelsen tager en kopi af det fysiske og elektroniske materiale, som kan have relevans for undersøgelsen. Virksomheden har ret til på ethvert tidspunkt under kontrolundersøgelsen at rådføre sig med og tilkalde en advokat eller en juridisk rådgiver. Når styrelsen har afsluttet kontrolundersøgelsen, har styrelsen 40 hverdage til at gennemgå de kopierede data.