Vejledning

Vejledning til bekendtgørelse om priskontrolmetoder

Bekendtgørelse om priskontrolmetoder (herefter priskontrolbekendtgørelsen) finder anvendelse i tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på teleområdet i en markedsafgørelse pålægger en forpligtelse om priskontrol.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af teleloven og trådte i kraft den 25. maj 2011.

Priskontrolbekendtgørelsen indeholder de prisreguleringsmetoder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan anvende, når den pålægger en udbyder med stærk markedsposition en priskontrolforpligtelse. Styrelsen skal anvende den priskontrolmetode, som på det enkelte marked bedst sikrer opfyldelse af telelovens formål om at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester til gavn for slutbrugere. Som noget nyt er det ikke længere angivet i teleloven, at LRAIC-priskontrolmetoden som udgangspunkt har for-rang. Ved valget af priskontrolmetode m.v. skal der dog tages særligt hensyn til henstillinger og anbefalinger fra Kommissionen, hvor LRAIC-priskontrolmetoden fortsat tillægges stor vægt som reguleringsmetode.

 

Bemærk!

Denne vejledning er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, men ansvaret for telekonkurrence er pr. 1. oktober 2025 overgået til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er dog fortsat nævnt som tilsynsførende i vejledningen.

Denne vejledning er overført til www.kfst.dk marts 2026.