Central klageindgang

Klage over ulovlig offentlig erhvervsaktivitet og støtte

Der er mulighed for at rette henvendelse til forskellige myndigheder, hvis du oplever en unfair konkurrence mellem offentlige og private aktører. Hvilken myndighed du skal henvende dig til afhænger af, hvad sagen vedrører.

  • Kommunal og regional erhvervsaktivitet og støtte

    Hvis sagen vedrører kommunale eller regionale erhvervsaktiviteter og støtte, skal du som udgangspunkt henvende dig til Ankestyrelsen.

    Kommunal og regional erhvervsaktivitet og støtte

  • Statslig erhvervsaktivitet og støtte

    Hvis du ønsker at klage over statslige erhvervsaktiviteter og støtte, skal du henvende dig til det ansvarlige ministerium.

    Statslig erhvervsaktivitet og støtte

  • Offentlig støtte – kommunal, regional eller statslig

    Vil du klage over, at der uretmæssigt gives kommunal, regional eller statslig støtte, som også forvrider konkurrencen mellem virksomheder, kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

    Offentlig støtte – kommunal, regional eller statslig

  • Offentlig støtte, som også kan påvirke samhandlen mellem EU-medlemsstater

    Klager over at der uretmæssigt er ydet offentlig støtte, som også kan påvirke samhandlen mellem EU-medlemsstaterne rettes til det ansvarlige ministerium eller Europa-Kommissionen.

    Offentlig støtte, som også kan påvirke EU-samhandlen

Klager over unfair konkurrence

Hvilken myndighed du skal henvende dig til afhænger af, hvad sagen vedrører.

Det vil være op til myndighederne at vurdere, om der er grundlag for at behandle din henvendelse og i givet fald tage stilling til henvendelsen.

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal henvende dig til, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjælpe dig med at sende din klage til den eller de rette myndigheder. Du kan i givet benytte vores elektroniske formular via Virk.dkhvorefter du vil høre fra os snarest muligt i forhold til hvilken myndighed, som skal se nærmere på din henvendelse.

Gå til elektronisk formular via virk.dk

Unfair konkurrence mellem offentlige og private aktører kan fx være:

  • hvis det offentliges erhvervsmæssige salg af varer eller tjenesteydelser ikke sker til markedspris.
  • hvis det offentlige uretmæssigt giver støtte til en erhvervsvirksomhed, fx ved at en offentlig myndighed sælger arealer eller lejer arealer ud til en erhvervsvirksomhed til en pris, der er under markedsprisen.