Børn og unges brug af sociale medier og trivsel

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt sammenhænge mellem børn og unges brug af sociale medier og deres trivsel. Og i et adfærdseksperiment har styrelsen vist, at det er muligt at nedbringe unges forbrug af sociale medier, uden de føler, at de går glip af noget.

Analyse: Young Consumers and Social Media

Afhængighed af sociale medier ledsages af lavere trivsel. Særligt personer med lav selvkontrol og teenagepiger udviser symptomer på afhængighed af sociale medier, og de trives dårligere. De fleste forbinder dog sociale medier med sjov og læring, og et flertal af børn og unge udviser ikke væsentlige tegn på afhængighed. 

  • Analysen bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse med 3.445 børn og unge i alderen 8-25 og 2.381 forældre til de af børnene, der er yngre end 18 år. Det er den hidtil største danske undersøgelse på området.
  • Undersøgelsen anvender forskellige målinger af de unges psykologiske egenskaber såsom selvkontrol, afhængighed af sociale medier, trivsel og fastholdelse på sociale medier.
  • Analysen anvender oplysninger om de unges faktiske tidsforbrug på de forskellige sociale medier og ikke deres selvrapporterede tidsforbrug. Disse data og data fra spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende kædet sammen med socioøkonomiske oplysninger fra Danmarks Statistik og data om skoletrivsel.

Læs analysen "Young Consumers and Social Media" (udgivet februar 2025)

Læs pressemeddelelsen: Piger og unge med lav selvkontrol er mest udfordret af sociale medier (udgivet februar 2025)

 

Eksperiment: Små interventioner nedbringer de unges forbrug af SoMe

Unges forbrug af sociale medier falder markant, når små afbrydelser i hver session gør dem bevidste om deres skærmforbrug. De bruger især de sociale medier mindre i skoletiden, og de kan sove længere om natten. Tilmed oplever de ikke, at brugeroplevelsen reduceres, eller at de går glip af noget. Det adfærdsvidenskabelige eksperiment er gennemført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

  • 269 danske børn og unge i alderen 13 til 17 år deltog i eksperimentet.
  • Deltagerne installerede en app på deres telefon. Den registrerede hvor lang tid de brugte på sociale medier.
  • Appen havde tre forskellige interventioner ved brug af sociale medier: refleksion, planlægning og ventetid. Deltagerne blev opdelt i tre grupper med hver deres intervention.
  • Forsøget varede seks uger. I de første to uger var ingen af de tre interventioner aktive. Her blev deltagernes brug af sociale medier målt. I de sidste fire uger blev en af de tre indsatser aktiveret fordelt på de tre grupper.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft adgang til data fra deltagernes telefoner om deres faktiske adfærd på sociale medier.

Læs analysen "Mindre automatik og mere autonomi i unges forbrug af sociale medier" (udgivet juni 2025)

Læs pressemeddelelse "Adfærdseksperiment viser vejen: Små interventioner nedbringer de unges forbrug af SoMe" (udgivet juni 2025)


 


 

Interventioner reducerer forbruget og forøger de unges søvn – uden at forringe brugeroplevelsen

Det adfærdsvidenskabelige eksperiment har vist, at de unge ændrede deres måde at bruge sociale medier på markant, når der blev knyttet små interventioner til deres brug af sociale medier.

De unge brugte i gennemsnit 3 timer og 19 minutter dagligt på sociale medier inden forsøget. De interventioner, som forekom i hver eneste session, medførte et gennemsnitligt fald i deres forbrug på 31-36 procent. Effekten var størst hos de unge, der før forsøget var mest på sociale medier, samt hos dem, som viste tegn på lav selvkontrol og en høj grad af afhængighed af sociale medier.

En af interventionerne var seks sekunders ventetid med en beroligende animation, før et socialt medie kunne åbnes. Det skar mere end en tredjedel af den daglige tid på sociale medier. En deltager med et dagligt forbrug på tre timer fik således frigivet over en time til andre aktiviteter hver eneste dag.

Mange af de unge droppede helt at åbne et socialt medie, når de mødte en intervention. De virksomme interventioner medførte således, at de unge i 13-28 procent af forsøgene undlod at åbne et medie.

Effekterne af interventionerne indtrådte fra interventionernes start, og var stabile gennem hele forsøgsperioden.

Forventet dagligt tidsforbrug efter interventioner


 

Unges brug af sociale medier hen over døgnet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført et adfærdsvidenskabeligt eksperiment blandt 269 unge mellem 13 og 17 år. Deltagerne installerede en app på deres telefon. Den registrerede hvor lang tid de brugte på sociale medier.

Figuren viser, hvor stor en andel af eksperimentets deltagere, der var på et socialt medie i døgnets forskellige timer. Jo mørkere farve, des flere unge var på. Målingen er foretaget, inden små interventioner på de unges telefoner blev aktiveret.

  • Før eksperimentet brugte deltagerne fra folkeskolen 11 procent af deres skoletid på sociale medier, mens det tilsvarende tal for unge på ungdomsuddannelser (eksempelvis gymnasier) var 21 procent. Forbruget er således relativt højt i skoletiden, som her er afgrænset til hverdage mellem klokken 8.00 og 14.00.
  • Eksperimentet halverede antallet af interaktioner med sociale medier i skoletiden og reducerede det samlede tidsforbrug i skoletiden med 40 procent. Om aftenen brugte de unge omkring 38 procent mindre tid på sociale medier, hvilket i gennemsnit gav dem op til 16 minutters ekstra tid til søvn.

Det fremgår, at ganske få er aktive på sociale medier om natten, og at en større gruppe er aktive i skoletiden mellem klokken 8 og 14.

 


 

Præsentation af analysen Young Consumers and Social Media

Analysen Young Consumers and Social Media blev præsenteret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 6. februar 2025.

Åbn præsentationen (pdf)

 

Piger og unge med lav selvkontrol er mest udfordret af sociale medier

Mens de fleste børn og unge ser ud til at trives med sociale medier, finder analysen også udfordringer. Særligt blandt piger samt børn og unge, som viser tegn på lav selvkontrol, er der en tendens til, at forbruget af sociale medier og lav trivsel følges ad. De to grupper oplever blandt andet en højere grad af afhængighed og uønsket fastholdelse på sociale medier end andre børn og unge.
For pigerne er der en tendens til, at deres skoletrivsel falder over tid i årene efter, de har fået en smartphone. Det gælder ikke for drengene.

Jakob Hald, Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen


 

 

Forbruget er størst for teenagere
-pigers højere end drenges

Børn og unge føler sig mere fastholdt af indholdsmedier

Skærmtid hænger ikke sammen med trivsel

Flere piger end drenge oplever tegn på afhængighed af sociale medier

Pigers trivsel falder i årene efter, at de får deres første smartphone

Piger oplever et umiddelbart fald i skoletrivsel, når de får adgang til deres foretrukne chatmedie

Pigernes tidsforbrug på sociale medier afspejler deres forældres

Nyhedsbrev fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Abonnér på vores nyhedsbrev med fokus på konkurrenceområdet. Nyhedsbrevet giver dig relevant og nyttig viden om fx artikler, vejledninger og andre tiltag, der løbende foregår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10 gange årligt.