Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private

Forskelle i kundernes priser

Loyalitetsbetaling er udbredt i forsikringsbranchen. Det betyder, at en eksisterende kunde bidrager mere til indtjeningen end en ny, selv om de to kunder har samme forsikringsselskab og forventede skadesomkostninger. Størrelsen af loyalitetsbetalingen varierer en del fra selskab til selskab. I snit betaler en kunde med en anciennitet på ti år 7-8 procentpoint mere for sin forsikring end en ny kunde. Merbetalingen ligger dog på et lavere niveau i Danmark end i Storbritannien, hvor emnet også er analyseret.

Loyale og ældre kunder betaler mest

For bil- og husforsikring er der en klar tendens til, at forsikringsselskaberne opnår en højere gennemsnitlig margin på loyale kunder i forhold til nyere kunder. Der er også en loyalitetsbetaling for indboforsikring, mens der for ulykkesforsikring ikke er nogen klar sammenhæng mellem selskabernes margin og kundernes anciennitet.

Margin fordelt på anciennitet

Det er ikke kun de loyale kunder, som betaler mere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af analysen sammenkoblet omkring 7,4 millioner private forsikringspolicer med individspecifikke baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks registerdata.

Det viser blandt andet, at kunder, som er fyldt 65 år, kunder, hvis længste uddannelse er 9. klasse, samt kunder, som har en lav finansiel forståelse (målt på deres folkeskolekarakter i matematik, og på om de har gæld til inddrivelse) bidrager mere til forsikringsselskabernes indtjening end andre kunder med samme risikoprofil.

Indikationer på mindre velfungerende konkurrence

Analysen viser, at de aktionærejede forsikringsselskabers egenkapitalforrentning ligger på et noget højere niveau end et skøn for, hvilket afkast man kan forvente ved effektiv konkurrence. Desuden peger analysen – med nogen usikkerhed – på, at de aktionærejede virksomheder i gennemsnit drives mere effektivt end de kundeejede selskaber, og at der generelt er ganske store forskelle på selskabernes effektivitet. Det kan også være udtryk for mindre velfungerende konkurrence.

Den høje egenkapitalforrentning er blandt andet en konsekvens af, at forsikringspriserne i Danmark er steget betydeligt mere end omkostningerne til skadesdækning. Samlet set er forsikringspriserne i Danmark steget ti procent mere end i EU siden midten af 90’erne. Hus- og indboforsikringer er steget 45 procent mere end i EU i samme periode. Det afspejler først og fremmest store prisstigninger frem til 2010 og skal også ses i lyset af, at indtjeningen i branchen var uholdbart lav i starten af 00’erne.

Forsikringspriser, forbrugerpriser og lønindeks

Prisstigningerne skal blandt andet ses i sammenhæng med, at skadesforsikringsselskaberne som udgangspunkt hæver prisen for eksisterende kunder i takt med lønudviklingen i den private sektor. Indekseringen indgår som et aftalevilkår i  Forsikringsaftalen. Der er tale om en branchenorm. Indekseringen kommer overordnet til udtryk ved, at den gennemsnitlige pris på skadesforsikringer siden 2000 er steget i nogenlunde samme omfang som lønningerne i den private sektor.

De prisstigninger, som er aftalt i forsikringspolicerne, skal ikke varsles særskilt for kunderne, før de træder i kraft. Derimod skal det som udgangspunkt varsles på forhånd, hvis selskaberne sætter priserne mere op, end hvad der følger af lønindekseringen. 

Koncentrationen på forsikringsmarkedet i Danmark er højere end i en række sammenlignelige europæiske lande. Således stod de fem største selskaber i 2023 for cirka 80 procent af den samlede omsætning fra salg af skadesforsikringer til private. Samtidig er markedsandelene mellem selskaberne forholdsvist stabile.
Danskernes udgifter til skadesforsikringer udgør en stor og voksende del af privatøkonomien. Hver husstand bruger i snit knap 16.000 kroner om året. Skadesforsikringers andel af en husstands samlede forbrug udgør dermed 4,4 procent.

Overvejelser om markedsefterforskning

Konkurrencerådet har på baggrund af analysen ”Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private” igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning, hvor det skal undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind. Hvis markedsefterforskningen indledes, forventes den at omfatte forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og andre vilkår i deres policer og lignende, herunder specifikt, at skadesforsikringsselskaberne indeksregulerer deres forsikringspræmierne.

Normen om den årlige prisregulering er med til at begrænse konkurrencen. Den giver skadesforsikringsselskaberne en fælles reference, nemlig at alle som udgangspunkt øger priserne for eksisterende kunder med samme stigningstakt. For det første reducerer normen derved usikkerheden om konkurrenternes prisstrategi. Og for det andet indebærer normen, at kunderne ikke nødvendigvis reagerer på prisstigningerne, fordi stigningerne er et aftalevilkår, som ikke varsles løbende.

Frem til 29. april 2025 kan offentligheden blandt andet give input til behovet for og afgrænsningen af en markedsefterforskning. Det er første gang, markedsefterforskningsværktøjet tages i brug, efter at det blev indført i konkurrenceloven med virkning fra 1. juli 2024.  

Høringssvar

Vi offentliggør kun høringssvar fra de parter, der selv har ønsket det.

• Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk (pdf)
• Høringssvar fra F&P (Forsikring & Pension) (pdf)
• Høringssvar fra Ældresagen (pdf)