Få svar om udbudsloven

Udbudsloven gælder ved indgåelsen af offentlige kontrakter. Ved offentlige kontrakter forstås gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivere, og som vedrører udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser, jf. udbudslovens § 24, nr. 24.

Kravet om, at kontrakten skal være gensidigt bebyrdende, indebærer, at parterne forpligter sig til at gengælde ydelse mod ydelse. Dvs. at der skal være tale om både en ydelse leveret af en økonomisk aktør i form af varer, tjenesteydelser og/eller bygge- og anlægsarbejder og en modydelse fra ordregiver, fx betaling af et pengebeløb. Modydelsen behøver ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge.

Det er ikke et krav, at det er ordregiveren selv, der modtager ydelsen. Ydelsen kan fx leveres til offentligheden eller en række specifikke borgere. Det er dog en betingelse, at ordregiveren har en direkte økonomisk interesse i ydelsen. Det vil fx være tilfældet, når ordregiver i henhold til lov eller administrativ bestemmelse er forpligtet til at sikre borgere den ydelse, som kontrakten vedrører.

Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, der er udbudspligtige. Ensidige dispositioner som gaver samt ydelser, der leveres på andet grundlag end kontrakter, fx fordi leverandøren er forpligtet til at udføre ydelsen i medfør af lov eller bekendtgørelse, er ikke gensidigt bebyrdende.

Desuden vil der ikke foreligge en gensidigt bebyrdende aftale i det tilfælde, hvor en myndighed bidrager økonomisk, fx giver tilskud eller støtte til en virksomheds udøvelse af opgaver, uden at få en modydelse. Det gælder, selvom bidraget i et vist omfang øremærkes til bestemte aktiviteter hos modtageren.

Udbudsreglerne gælder kun for kontrakter, som indebærer et indkøb. En kontrakt om ordregivers salg af aktiver eller levering af ydelser er således ikke omfattet af udbudsloven.

Læs mere om, hvornår der er tale om en offentlig kontrakt omfattet af udbudsloven, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.2.

Staten, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer er omfattet af reglerne i udbudsloven, jf. udbudslovens § 24, nr. 28.

Ordregiverbegrebet omfatter således ikke kun staten, regionerne og kommunerne, men også en stor gruppe almennyttige organer, der på den ene eller den anden måde er kontrolleret af det offentlige. Det er denne gruppe, der i loven kaldes for offentligretlige organer.

Læs mere om, hvilke ordregivere der er omfattet af udbudsreglerne, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.3.

Ved offentligretlige organer forstås organer:

1. der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,

2. der er juridiske personer, og

3. hvis drift er underlagt offentlig kontrol på en af følgende tre måder:

• driften finansieres for mere end halvdelens vedkommende af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller
• driften er underlagt ledelsesmæssig kontrol fra staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller
• mere end halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen, direktionen eller et tilsynsråd udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller offentligretlige organer.

Hvorvidt en enhed skal anses som et offentligretligt organ, omfattet af udbudsreglerne, vil afhænge af en konkret vurdering af, om de ovenstående tre betingelser er opfyldt, jf. udbudslovens § 24, nr. 27. Her kan organets budgetter, vedtægter, ledende organer, evt. driftsoverenskomster eller andre aftaler med det offentlige, som ikke udgør indkøbskontrakter, samt evt. lovregulering spille en rolle.

Læs mere om offentligretlige organer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven –Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.3.2.

Er der tale om en offentlig kontrakt omfattet af udbudsloven, er det kontraktens anslåede værdi, som er afgørende for, hvilke regler i udbudsloven som ordregiver skal følge ved indgåelse af kontrakten.

De aktuelle tærskelværdier kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Overstiger kontraktens anslåede værdi den relevante tærskelværdi, er kontrakten udbudspligtig og skal sendes i EU-udbud. Ordregiver skal herefter følge reglerne i udbudslovens afsnit II eller III, afhængigt af om der er tale om et almindeligt udbud (som skal følge reglerne i lovens afsnit II) eller et udbud efter light-regimet (udbudslovens afsnit III).

Kontraktens anslåede værdi beregnes på baggrund af det samlede beløb, som efter ordregivers saglige skøn skal betales til leverandøren, ekskl. moms, herunder enhver form for optioner, forlængelser, præmier eller betalinger til ansøgere og tilbudsgivere, jf. udbudslovens § 30.

Læs mere om tærskelværdierne og beregning af kontraktens værdi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.5.

Private virksomheder (som ikke er offentligretlige organer) kan efter omstændighederne være omfattet af udbudsreglerne, hvis de får offentlig støtte, jf. udbudslovens § 6, stk. 3.

Kontrakter, som tildeles af en privat virksomhed, men hvortil en offentlig ordregiver yder et direkte tilskud på mere end 50 procent, vil være omfattet af udbudspligten, når kontrakterne overstiger tærskelværdien for bygge- og anlægsydelser og vedrører:

• bygge- og anlægsarbejder, som fremgår af bilag II til udbudsdirektivet, eller
• opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger eller bygninger til administrative formål.

Tjenesteydelseskontrakter, som tildeles af en privat virksomhed, og hvortil en offentlig ordregiver yder et direkte tilskud på mere end 50 procent, vil også være udbudspligtige, når kontrakterne overstiger tærskelværdien for tjenesteydelser for regionale/kommunale myndigheder m.fl., og når kontrakterne har forbindelse til en af de ovenfor nævnte typer af bygge- og anlægskontrakter.

Bemærk, at bygge- og anlægskontrakter under udbudslovens tærskelværdi er omfattet af tilbudsloven. Her gælder andre regler, når der modtages offentlig støtte. Læs mere herom under spørgsmål og svar om tilbudsloven.

Læs mere om udbudspligtige kontrakter, som ikke er offentlige kontrakter, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.4.4.

Det er op til ordregiver at foretage en vurdering af, om værdien af en kontrakt ligger over eller under den relevante tærskelværdi i udbudsloven. Ordregivers skøn skal baseres på et veloplyst grundlag.

Man skal således som ordregiver være opmærksom på at undersøge markedet og den forventede prisdannelse for indkøbet med henblik på at få et dækkende og fyldestgørende grundlag for at kunne foretage et sagligt skøn ved beregningen af den anslåede kontraktværdi.

Den anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet, hvor ordregiveren indleder indkøbsproceduren, jf. udbudslovens § 29, og dække over kontraktens samlede værdi, jf. udbudslovens § 30.

Har ordregiver vurderet, at kontraktens anslåede værdi var under tærskelværdien, og modtager ordregiver efterfølgende tilbud, der overstiger tærskelværdien, ændrer det ikke ordregivers oprindelige vurdering af kontraktværdien, forudsat at vurderingen har været foretaget på et sagligt og veloplyst grundlag.

Læs mere om beregning af kontraktens værdi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.5.1.

Ja, hvis kontrakten vedrører et af de områder, der specifikt er undtaget fra udbudspligten, eller udføres af ordregiveren selv.

Udbudsloven nævner en række områder, der er undtaget fra udbud. Af specifikke kontrakter, der er undtaget fra udbud, kan nævnes:

• Ordregiverinterne kontrakter, dvs. kontrakter omfattet af de såkaldte ”inhouse”-regler, jf. udbudslovens §§ 12-15
• Kontrakter, som afholdes i henhold til internationale regler, jf. udbudslovens § 20
• Kontrakter om forsvar og sikkerhed, jf. udbudslovens § 23
• Visse kontrakter vedrørende forsknings- og udviklingsydelser, jf. udbudslovens § 22.

Derudover er der en række kontrakter, som er omfattet af udbudsloven, men er undtaget fra pligten til at gennemføre et EU-udbud efter afsnit II eller III. Sådanne kontrakter er i stedet underlagt reglerne for indgåelse af kontrakter under tærskelværdierne i udbudslovens afsnit IV og V. Det drejer sig om følgende typer af kontrakter:

• Kontrakter vedrørende forsyningsvirksomheder, som ikke er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. udbudslovens § 18
• Kontrakter vedrørende elektronisk kommunikation, dvs. kontrakter inden for telekommunikationsområdet, som har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt telenet til rådighed, eller drive et sådant net, eller at levere en eller flere tjenester til offentligheden, jf. udbudslovens § 19
• Kontrakter vedrørende en række særlige tjenesteydelser, fx kontrakter om erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom, voldgifts- og mæglingstjenesteydelser eller visse juridiske tjenesteydelser, jf. udbudslovens § 21.

Læs mere om de undtagne kontrakter i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven –  Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.6.

Derudover giver udbudsloven mulighed for, at ordregiver i særlige tilfælde kan anvende proceduren ”udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse”, som indebærer, at ordregiver kan indgå i forhandlinger om kontrakten med en eller flere potentielle leverandører uden et forudgående EU-udbud. Denne procedure kan dog kun finde anvendelse, såfremt de specifikke betingelser for at bruge proceduren i udbudslovens §§ 80-83 er opfyldt. Ved anvendelse af denne procedure skal ordregiver fortsat overholde visse af udbudslovens bestemmelser, fx pligten til at offentliggøre en bekendtgørelse om indgåede kontrakter.

Læs mere om proceduren udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 5.7.

Light-ydelser er en betegnelse for visse sociale og andre specifikke tjenesteydelser, som er underlagt særlige regler i udbudslovens afsnit III, også kaldet light-regimet. Udbudsprocessen under light-regimet er kendetegnet ved, at ordregiver har stor frihed til at tilrettelægge sin procedure eller fremgangsmåde for det enkelte udbud.

Light-regimet er en særlig ordning, som finder anvendelse på visse kategorier af tjenesteydelser, der ifølge deres natur har en begrænset grænseoverskridende interesse, og som leveres i en særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige kulturelle traditioner. Det drejer sig bl.a. om de tjenesteydelser, der kan betragtes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser.

For anvendelse af light-regimet skal to betingelser være opfyldt:

1. der skal være tale om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, som er omfattet af en af de CPV-koder, der er anført i udbudsdirektivets bilag XIV, og
2. værdien af kontrakten skal overstige tærskelværdien for light-ydelser.

Light-ydelser har en højere tærskelværdi end almindelige tjenesteydelser. De aktuelle tærskelværdier kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om light-ydelser og light-regimet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven –  Vejledning om udbudsreglerne, kapitel 12.

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside under CPV-koder er der mulighed for at søge de specifikke koder for light-ydelser frem samt finde en samlet oversigt over alle koder og ydelser, der er omfattet light-regimet.

En rammeaftale er en løbende aftale mellem en eller flere ordregivere på den ene side og en eller flere leverandører på den anden. Formålet med rammeaftalen er at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og mængde.

En rammeaftale er således en særlig kontraktform, som er særskilt reguleret i udbudsloven. Når den skønnede samlede værdi af alle de indkøb, der kan foretages i henhold til en rammeaftale, overstiger tærskelværdien, skal rammeaftalen sendes i EU-udbud. Rammeaftaler reguleres i udbudslovens §§ 95-100.

Når selve rammeaftalen har været sendt i udbud, kan de enkelte kontrakter under rammeaftalen indgås uden et nyt udbud. Også selvom kontraktværdien af den enkelte aftale er over tærskelværdien. En rammeaftale afløfter således en udbudspligt for de ordregivere og de anskaffelser, der er omfattet af rammeaftalen.

Den udbudte rammeaftale indebærer som udgangspunkt ikke en endelig forpligtelse for ordregiveren til at aftage bestemte mængder på bestemte tidspunkter. Leverandøren er derimod forpligtet til at levere i henhold til rammeaftalen og i overensstemmelse med aftalens vilkår herom.

I udbudsmaterialet skal ordregiver specificere, hvilke ydelser rammeaftalen omfatter, og kravene hertil.

Ved anvendelse af rammeaftaler skal ordregiver være opmærksom på, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen skal angive den samlede anslåede og maksimale mængde eller værdi af de af rammeaftalen omfattede ydelser. Når den maksimale mængde/værdi er nået, har rammeaftalen som udgangspunkt udtømt sine virkninger og kan ikke længere bruges til anskaffelser.

Udbudsloven giver mulighed for, at der kan indgås rammeaftaler med en eller flere leverandører. Indgås der aftaler med flere leverandører, skal ordregiver i udbudsmaterialet fastsætte, hvordan tildeling af de specifikke kontrakter på rammeaftalen vil ske, herunder om det vil ske ved direkte tildeling efter en på forhånd fastlagt metode, ved genåbning af konkurrencen mellem leverandørerne (miniudbud) eller ved en kombination af disse fremgangsmåder.

Læs mere om rammeaftaler i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.2.

En rammeaftale kan som udgangspunkt højst have en løbetid på fire år, jf. udbudslovens § 95.

Kun i ekstraordinære tilfælde kan løbetiden overstige fire år. Vurderingen af, om der foreligger ekstraordinære tilfælde, må ikke være baseret på usaglige hensyn. Ekstraordinære tilfælde kan fx foreligge, hvis leverandørerne har brug for at indkøbe udstyr, hvis afskrivningsperiode er længere end fire år, eller hvis leverandørernes indtjeningsperiode vil blive afkortet som følge af den tid, der skal bruges på udvikling af den udbudte opgave.

Det vil være i strid med udbudslovens regler at indgå tidsubegrænsede rammeaftaler.

Læs mere om rammeaftalers løbetid i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.2.3.

Direkte tildeling er en tildelingsmetode, der kan bruges ved en rammeaftale med én eller flere leverandører.

Hvis der er tale om en rammeaftale med én leverandør, tildeles de enkelte kontrakter direkte til den pågældende leverandør, jf. udbudslovens § 97.

Hvis der er tale om en rammeaftale med flere leverandører, skal direkte tildeling ske på grundlag af rammeaftalens bestemmelser og de objektive kriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet, jf. udbudslovens § 99. Dette indebærer, at ordregiver ikke frit kan vælge, hvem af rammeaftalens parter der skal indgås en kontrakt med.

Der stilles store krav til gennemsigtighed og ligebehandling i forbindelse med tildelingen af de konkrete kontrakter.

Der kan anvendes forskellige modeller for direkte tildeling, fx:

• Kaskademodellen – rangordning af leverandørerne.
• Behovsmodellen – ordregivers konkrete behov.

Læs mere om direkte tildeling på rammeaftaler i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.2.6.2.1.

Miniudbud er en tildelingsmetode, der kan bruges ved en rammeaftale med flere leverandører. Ved miniudbud genåbnes konkurrencen mellem de leverandører, der er på rammeaftalen.

Proceduren ved miniudbud er, at ordregiver for hver kontrakt, der skal indgås under rammeaftalen, skriftligt og på samme tid opfordrer de leverandører, der er på rammeaftalen, og som er i stand til at udføre kontrakten, til at afgive et tilbud.

Leverandører, der fx ikke kan tilbyde levering af en eller flere af de efterspurgte varer, behøver ikke at modtage en opfordring.

Den skriftlige opfordring til afgivelse af tilbud skal indeholde følgende:

• Angivelse af en passende tilbudsfrist.
• Nødvendige oplysninger for tilbudsafgivelsen.
• Kriterier for tildeling og evalueringsmetode i overensstemmelse med, hvad der fremgår af rammeaftalen.

Reglerne for miniudbud følger af udbudslovens § 100.

Læs mere om miniudbud i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.2.6.2.2.

på den anden. Det er dog kun de ordregivere, som er parter i rammeaftalen, som kan anvende den, jf. udbudslovens § 96.

Der kan således være tale om flere ordregivere, der går sammen om indgåelsen af en konkret rammeaftale, eller flere ordregivere, der går sammen i et indkøbsfællesskab af mere varig karakter, fx de kommunale indkøbsfællesskaber, hvor en række kommuner er gået sammen om at udbyde varer og ydelser, som alle kommuner har behov for at indkøbe. Tilsvarende udbyder Statens Indkøb rammeaftaler på vegne af hele staten, og Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) er et eksempel på en indkøbscentral, der udbyder rammeaftaler, der kan anvendes af den offentlige sektor, dvs. både statslige, kommunale og regionale ordregivere.

Det er ikke muligt for nye ordregivere eller nye virksomheder at tilslutte sig en eksisterende rammeaftale. En rammeaftale kan kun anvendes af ordregivere, der har været part i aftalen fra begyndelsen, dvs. kun af de ordregivere, der er klart identificeret i udbudsbekendtgørelsen.

Der er ikke krav om, at man har et aktuelt indkøbsbehov som ordregiver, for at deltage i en rammeaftale.

Læs mere om parterne i en rammeaftale i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.2.4.

Et dynamisk indkøbssystem er en indkøbsmetode, som kan anvendes til indkøb af varer, bygge- og anlægsydelser og tjenesteydelser, der er almindeligt tilgængelige på markedet.

Et dynamisk indkøbssystem kan betegnes som en slags åben rammeaftale, idet alle, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, skal optages i systemet. Ordregiver er forpligtet til løbende at optage nye deltagere i systemet og kan ikke begrænse antallet af deltagere. Ved et konkret indkøb under systemet skal ordregiver opfordre alle deltagere til at afgive tilbud.

Ordregiver har mulighed for at opdele det dynamiske indkøbssystem i objektivt beskrevne kategorier af ydelser. Det er muligt at specificere forskellige minimumskrav til egnethed for hver kategori og alene opfordre deltagerne inden for den kategori, som ydelsen vedrører, til at afgive tilbud. Dynamiske indkøbssystemer reguleres i udbudslovens §§ 101-108.

Læs mere om dynamiske indkøbssystemer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 6.3

Udbudsmateriale er en samlet betegnelse for alle de dokumenter, som danner grundlag for udbuddet. Udbudslovens § 24, nr. 36, definerer, hvad der forstås ved et udbudsmateriale.

Et udbudsmateriale vil typisk bestå af:

1. Udbudsbekendtgørelse
2. ESPD
3. Udbudsbetingelser
4. Tekniske specifikationer
5. Kontraktbetingelser
6. Format for ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter
7. Oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser
8. Evt. supplerende dokumenter.

Udbudsloven stiller krav om, at ordregiver offentliggør en udbudsbekendtgørelse samt anvender ESPD for udbud, omfattet af udbudslovens afsnit II. Ellers stiller loven ikke yderligere krav om, hvilke dokumenter et udbudsmateriale skal indeholde. Udbudsmaterialet skal dog gøre potentielle tilbudsgivere i stand til at vurdere, om de ønsker at deltage i udbuddet, og give dem mulighed for at afgive et tilbud.

Udbudsbekendtgørelsen bekendtgør offentliggørelsen af et udbud og sætter den konkrete udbudsproces i gang. Bekendtgørelsen er en del af det samlede udbudsmateriale og indeholder de overordnede oplysninger, der som minimum skal offentliggøres, for at potentielle tilbudsgivere bliver i stand til at vurdere deres muligheder for at byde på opgaven. Det er bl.a. oplysninger om opgaven, udbudsproceduren, egnethedskrav, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, tidsfrister for fx afgivelse af tilbud samt ordregivers kontaktoplysninger. Det øvrige udbudsmateriale specificerer og uddyber disse rammer.

Udbudsbekendtgørelser i forbindelse med EU-udbud skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag V, del C, til udbudsdirektivet, og skal udfyldes vha. de standardformularer, som EU-Kommissionen stiller til rådighed (se spørgsmål og svar om e-formularer).

ESPD står for ”European Single Procurement Document”, på dansk ”det fælles europæiske udbudsdokument”. Det er en egenerklæring, som virksomheder afgiver, når de deltager i offentlige udbud.

Et ESPD fungerer som foreløbigt bevis for, at en ansøger eller tilbudsgiver opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og evt. udvælgelse. Kun vinderen af udbuddet skal som udgangspunkt fremsende fuld dokumentation for oplysningerne i ESPD’et.

Læs mere om udbudsmaterialet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, kapitel 7.

Find hjælp til udfyldelse af standardformularer, herunder til udbudsbekendtgørelsen, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning E-formularer – Vejledning og opslagsværk til udfyldelse af e-formularer ved EU-udbud.

Udbudslovens § 39 giver bred adgang til dialog med markedet inden iværksættelse af en udbudsprocedure. Dette kan være givtigt for at få input til bl.a. udarbejdelsen og udformningen af udbudsmaterialet, herunder hjælp til at afgrænse en opgave, få nye idéer til løsning af en opgave og få indblik i, hvad markedet kan levere.

Forudgående dialog med markedet skal overholde principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Ordregiver skal derfor træffe passende foranstaltninger for at undgå, at konkurrencen fordrejes. Dialogen må således ikke føre til, at en eller flere virksomheder opnår en væsentlig konkurrencefordel, fx ved at få oplysninger vedrørende udbuddet, som stiller dem bedre end andre tilbudsgivere. Ordregiver skal derfor gøre relevante oplysninger tilgængelige som en del af udbudsmaterialet og fastsætte en passende tilbudsfrist for at udligne den tidsmæssige fordel, som en virksomhed, der har deltaget i dialogen, kan have opnået.

Dialogen må gerne foregå mundtligt, da der ikke er nogen formelle krav knyttet til at gennemføre en markedsdialog. Ordregiveren og de potentielle leverandører kan i princippet også tale om alt, hvad der kan være behov for at tale om med henblik på iværksættelsen og gennemførelsen af et udbud. Den eneste betingelse er, at principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet skal overholdes.

Læs mere om markedsdialog i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Dialog før og under udbudsprocessen, kapitel 2.

En forhåndsmeddelelse er en meddelelse, som har til formål at gøre tilbudsgiverne opmærksomme på kommende udbud. Ordregiver er ikke forpligtet til at afsende en forhåndsmeddelelse.

En forhåndsmeddelelse kan anvendes forud for et konkret udbud eller som en generel meddelelse om, hvilke udbud ordregiver planlægger at gennemføre i det kommende år. Det er også muligt at anvende en forhåndsmeddelelse til at indkalde virksomheder til markedsdialog, ligesom den kan bruges til at oplyse virksomheder om, at et udbudsmateriale sendes i høring.

Rammerne for brugen af en forhåndsmeddelelse følger af udbudslovens § 127, mens de oplysninger, meddelelsen skal indeholde, fremgår af bilag V, del A, til udbudsdirektivet. Forhåndsmeddelelsen skal udfyldes vha. de standardformularer, som EU-Kommissionen stiller til rådighed.

Forhåndsmeddelelsen giver ordregiveren mulighed for at forkorte de normale tilbudsfrister ved de efterfølgende konkrete udbud. En forhåndsmeddelelse skal sendes til offentliggørelse, mindst 35 dage og højst 12 måneder før udbudsbekendtgørelsen sendes til offentliggørelse, hvis den skal give mulighed for at forkorte tilbudsfristen.

Læs mere om forhåndsmeddelelsen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.7.1.

Find hjælp til udfyldelse af standardformularer til bl.a. forhåndsmeddelelsen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning E-formularer – Vejledning og opslagsværk til udfyldelse af e-formularer ved EU-udbud.

Offentlige ordregivere skal anvende elektroniske kommunikationsmidler ved al kommunikationsudveksling i forbindelse med en udbudsprocedure eller en indkøbsmetode. Ordregivere skal eksempelvis anvende elektroniske kommunikationsmidler i forbindelse med kommunikation med tilbudsgiverne under udbudsprocessen, herunder til modtagelse af ansøgninger og tilbud, samt ved gennemførelse af miniudbud på en rammeaftale eller ved konkrete indkøb under et dynamisk indkøbssystem.

De elektroniske kommunikationsmidler skal opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 1572 af 30. november 2016 om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud og om annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse, med senere ændringer, og skal bl.a. være almindeligt tilgængelige, funktionelt kompatible med almindeligt anvendte elektroniske kommunikationsmidler og ikkediskriminerende og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til udbudsproceduren.

Læs mere om elektronisk kommunikation i udbud i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.8.

Det er ordregivers vurdering, om en kontrakt skal opdeles i særskilte delkontrakter. Det følger dog af udbudslovens § 49, stk. 2, at hvis kontrakten ikke opdeles i delkontrakter, skal ordregiver begrunde dette i udbudsmaterialet. Der stilles ikke yderligere krav til, hvad begrundelsen skal indeholde, eller til formatet for begrundelsen.

En grund til ikke at opdele en kontrakt kan være varetagelsen af økonomiske og/eller markedsmæssige hensyn. Sådanne hensyn kan være relevante, hvis ordregiver vurderer, at der ikke vil være en konkurrence om delkontrakterne, hvis opgaven opdeles. Økonomiske hensyn kan være relevante, hvis ordregiver vurderer, at der eksempelvis kan opnås stordriftsfordele ved at udbyde opgaven samlet. Derudover kan der være forhold under selve udførelsen af opgaven eller interne forhold hos ordregiver, som kan begrunde en manglende opdeling af opgaven, såsom omkostninger forbundet med kontraktadministration.

Ordregiver skal være opmærksomme på, at såfremt ordregiver hverken opdeler kontrakten i delkontrakter eller oplyser om baggrunden herfor i udbudsmaterialet, kan ordregiveren pålægges en økonomisk sanktion eller en bøde.

En ordregiver, som er en del af den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligt grundlag, kan af Klagenævnet for Udbud pålægges en økonomisk sanktion på én procent af værdien af den udbudte kontrakt eller rammeaftale, dog maksimalt 100.000 kr.

Ordregivere, som er etableret på privatretligt grundlag, kan straffes med bøde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er et forbud mod at opdele en opgave i delkontrakter med henblik på at omgå udbudslovens tærskelværdier. En kontrakt kan dog opdeles i mindre kontrakter, der alle udbydes efter de regler, som den samlede kontrakt er underlagt.

Læs mere om delkontrakter og ”opdel eller forklar”-princippet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.4.4, samt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens guide Opdel kontrakten, eller forklar.

Ordregiver skal i visse kontrakter indføre krav om, at leverandøren anvender personer under oplæring ved gennemførelse af kontrakten, jf. udbudslovens § 176, stk. 2-4. Hvilke kontrakter der er omfattet af kravet, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1079 af 29. juni 2022 om krav om anvendelse af personer under oplæring i offentlige kontrakter.

Kravet om anvendelse af personer under oplæring gælder i følgende situationer:

• Hvis der er tale om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, som:
  • udføres i Danmark
  • har en varighed på minimum seks måneder fra kontraktunderskrivelse til levering og
  • har en kontraktværdi, som overstiger tærskelværdien for offentlige bygge- og anlægskontrakter i udbudslovens § 6.
•  Hvis der er tale om en offentlig tjenesteydelseskontrakt, som:
  • udføres i Danmark
  • har en varighed på minimum seks måneder fra kontraktunderskrivelse til levering
  • har en kontraktværdi på over 5 mio. kr. og
  • er omfattet af en eller flere af følgende CPV-koder:
    • 50000000-50884000 (reparations- og vedligeholdelsestjenester)
    • 51000000-51900000 (installationstjenester)
    • 60000000-60651100 (transporttjenester – ikke affaldstransport)
    • 90910000-90919300 (rengøring).

Læs mere om kravet om anvendelse af personer under oplæring i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.6.2.1.

ESPD står for "European Single Procurement Document", på dansk "det fælles europæiske udbudsdokument". Det er en egenerklæring, som virksomheder afgiver, når de deltager i offentlige udbud.

Et ESPD fungerer som foreløbigt bevis for, at en ansøger eller tilbudsgiver opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og udvælgelse. Kun vinderen af udbuddet skal som udgangspunkt fremsende fuld dokumentation for oplysningerne i ESPD’et.

I Danmark udfylder en tilbudsgiver et ESPD som en integreret del af afgivelsen af en ansøgning eller et tilbud i de udbudssystemer, der anvendes i forbindelse med offentlige udbud.

Hvis du er i tvivl om, hvordan man udfylder et ESPD, giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens guide ”ESPD – Det fælles europæiske udbudsdokument” en gennemgang af, hvilke oplysninger virksomheder skal erklære, når de deltager i udbud af offentlige opgaver.

Hent guiden "ESPD - Det fælles europæiske udbudsdokument"

Er det første gang, du som ordregiver eller virksomhed skal udfylde et ESPD i forbindelse med et udbud, kan guiden være meget behjælpelig. Den tager nemlig udgangspunkt i spørgsmål, som styrelsen har modtaget fra andre virksomheder, der har været i tvivl om, hvordan ESPD’et skal udfyldes.

Videovejledninger 

Se denne film på 12 minutter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når du er ordregiver, og det er første gang, du skal oprette et ESPD.

I videoen herunder kan du trin for trin se, hvordan du udfylder et ESPD, når din virksomhed deltager i et udbud alene. 

Det er som udgangspunkt kun vinderen af et udbud, som skal dokumentere oplysningerne afgivet i ESPD’et.

Man kan bruge Europa-Kommissionens online database eCertis til at se dokumentationskrav ved udbud i hele EU. eCertis er et online informationssystem, som kan vise de forskellige certifikater til dokumentation for udelukkelse og egnethed ved udbudsprocedurer rundt om i EU.

Tilgå eCertis på Europa-Kommissionens hjemmeside 

I udbud, hvor ansøgere eller tilbudsgivere fra andre EU-medlemslande deltager, kan ordregivere anvende eCertis til at identificere dokumentation fra andre EU-medlemsstater.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver i notatet ”Gennemgang af reglerne om dokumentation” en detaljeret juridisk gennemgang af reglerne i udbudsloven om dokumentation.  Notatet indeholder en uddybende beskrivelse af reglerne med særlig fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til indhentelse af dokumentation for oplysninger i ESPD’et.

Hent notatet "Gennemgang af reglerne for dokumentation"(pdf)

Det følger af udbudslovens § 134 a, at ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Agreement on Government Procurement (GPA) eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. En ansøger eller tilbudsgiver anses for at være etableret i det land, hvor denne er registreret og har sin adresse.

Udelukkelsesgrunden om skattely er obligatorisk og uden mulighed for, at virksomheden kan dokumentere sin pålidelighed.

Ordregiver skal være opmærksom på, hvilket land en ansøger eller en tilbudsgiver er etableret i. Såfremt der ikke er tale om et EU-, EØS- eller et for ordregiver kendt GPA-land, bør ordregiver kontrollere, om landet figurerer på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Listen kan findes her: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/eu-list-of-non-cooperative-jurisdictions/

Tilbudsgiver skal ikke i ESPD’et egenerklære, om denne er omfattet af udelukkelsesgrunden.

Udelukkelsesgrunden gælder ikke for underleverandører mv. og gælder således alene for den virksomhed, som er ansøger eller tilbudsgiver.

Læs mere om kravet om udelukkelsesgrunden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 9.2.1.1.

Det fremgår af udbudslovens § 136, nr. 4, at ordregiver skal udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordregiver kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om dennes integritet.

Udgangspunktet er, at ordregiver ikke har en generel pligt til at undersøge, hvorvidt en ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af udelukkelsesgrunden. Alene i tvivlstilfælde har ordregiveren en pligt til at foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt. Ordregiveren skal således alene undersøge grundlaget for udelukkelse nærmere, hvis der foreligger oplysninger, som konkret rejser tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren befinder sig i en situation, som skal føre til udelukkelse.

Udelukkelsesperioden for udelukkelsesgrunden vedrørende alvorlige forsømmelser og integritet er tre år.

Læs mere om udelukkelsesgrunden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 9.2.1.1.

Efter ordregiver har besluttet, hvilken tilbudsgiver der skal indgås kontrakt med, skal alle berørte tilbudsgivere samtidig og skriftligt have meddelelse herom, jf. udbudslovens § 171. I meddelelsen skal oplyses følgende:

• Det skal oplyses, hvornår standstill-perioden udløber (minimum 10 dage).
• Til tilbudsgivere, der har afgivet et uantageligt tilbud, fx fordi tilbuddet indeholder forbehold over for grundlæggende elementer, skal oplyses grundene til, at tilbuddet blev afvist.
• Til tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, skal oplyses:
  • Det vindende tilbuds karakteristika og fordele i forhold til det afviste tilbud.
  • Navnet på den vindende tilbudsgiver eller parterne i rammeaftalen.
• Ved de fleksible procedurer skal ordregiver herudover redegøre for forløbet af forhandlingerne eller dialogen med tilbudsgiverne.

Ved beslutning om tildeling på baggrund af et dynamisk indkøbssystem skal ordregiver først efter anmodning fra en berørt tilbudsgiver angive en begrundelse. En berørt tilbudsgiver, som anmoder om en begrundelse, skal herefter modtage begrundelsen, senest 15 kalenderdage efter at ordregiveren har modtaget anmodningen herom.

Læs mere om underretning om tildelingsbeslutning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 10.6.3.

Når ordregiver har truffet beslutning om tildeling af en kontrakt og underrettet tilbudsgiverne herom, har ordregiver stadig mulighed for at tilbagekalde tildelingsbeslutningen og genoptage tilbudsevalueringen, jf. udbudslovens § 170. Det kan fx være nødvendigt, hvis det konstateres, at der er begået fejl under tilbudsevalueringen, og der er risiko for, at den tilbudsgiver, der har fået tildelt kontrakten, ikke burde have fået den tildelt.

Betingelserne for at tilbagekalde en tildelingsbeslutning er:

• Der er blevet begået fejl ved den oprindelige vurdering af tilbuddene.
• Kontrakten er endnu ikke indgået.
• Den fastsatte vedståelsesperiode er ikke udløbet.
• Samtlige tilbudsgivere er underrettet om, at tildelingsbeslutningen tilbagekaldes, og at vurderingen af tilbuddene genoptages.

Læs mere om tilbagekaldelse af tildelingsbeslutning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 10.7.

En standstill-periode er en obligatorisk pause i udbudsprocessen i perioden mellem, at ordregiver underretter tilbudsgiverne om vinderen af udbuddet, og indgåelse af kontrakten. Ordregiver må således tidligst indgå en kontrakt med den eller de valgte tilbudsgivere, efter at standstill-perioden er udløbet, jf. udbudslovens § 173. Formålet med standstill-perioden er at give en rimelig frist til at indgive en klage, før der underskrives kontrakt.

Perioden er på minimum 10 dage, hvis underretningen er sendt elektronisk, fx via et elektronisk udbudssystem. Er underretningen undtagelsesvist sendt på anden måde, fx pr. brev, er perioden minimum 15 dage, jf. lov om Klagenævnet for Udbuds § 3.

Perioden beregnes i overensstemmelse med den såkaldte ”fristberegningsforordning” (Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter). Det følger af forordningen, at perioden beregnes som kalenderdage og løber fra og med dagen efter den dag, hvor ordregiver har afsendt underretningen, og til udløbet af den sidste time på den sidste dag. Dvs. at ved en underretning, der er sendt ad elektronisk vej den 1., vil standstill-perioden løbe fra den 2. til og med den 11., og kontrakten må derfor først underskrives den 12.

Hvis den sidste dag af en frist falder på en helligdag eller i weekenden, vil fristen først udløbe ved udgangen af den efterfølgende arbejdsdag. Dvs. at hvis fristens sidste dag eksempelvis er en lørdag, så vil fristen udløbe ved udgangen af den sidste time om mandagen, og kontrakten vil tidligst kunne indgås tirsdag.

Ordregiver må gerne fastsætte en længere standstill-periode.

Ordregiver skal afholde en standstill-periode ved tildeling af kontrakter ved EU-udbud efter udbudslovens afsnit II og III.

Læs mere om standstill-perioden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 10.6.7.

Som udgangspunkt ja. Ordregiver skal dog være opmærksom på, hvorvidt der er tale om en væsentlig ændring eller en ændring af et grundlæggende element.

Der er tale om en væsentlig ændring, når den medfører, at tilbudsgiverne skal bruge ekstra tid på at forstå udbudsmaterialet og udarbejde deres tilbud. Er der tale om en væsentlig ændring, skal ordregiveren forlænge fristen for afgivelse af tilbud, jf. udbudslovens § 93, stk. 4, nr. 2.

Er der derimod tale om en ændring af et grundlæggende element, følger det af udbudslovens § 178, at ændringen ikke kan foretages uden en fornyet udbudsprocedure. Ændring af et grundlæggende element er en ændring, der kunne have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i udbudsproceduren eller fordrejet konkurrencen imellem disse. Hvis ordregiver ønsker at ændre et grundlæggende element, skal ordregiver annullere det konkrete udbud og offentliggøre et nyt udbud, hvor ændringen er foretaget.

Læs mere om ændringer af udbudsmaterialet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.8.2.

Mindstekrav er centrale krav til egenskaber ved det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de karakteristika, som alle tilbud skal opfylde. Som følge heraf vil ændringer af mindstekrav som regel være ændringer af grundlæggende elementer, som ikke kan foretages uden en fornyet udbudsprocedure.

Det er dog muligt at foretage ændringer af mindstekrav, hvis ordregiver konkret vurderer, at ændringerne ikke er ændringer af grundlæggende elementer. Ændringer af mindstekrav vil ikke være ændringer af grundlæggende elementer, hvis ændringerne ikke vil kunne have påvirket potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i udbudsproceduren eller fordrejet konkurrencen mellem dem. Det er ordregiver, der skal kunne påvise, at ændringer af mindstekrav ikke udgør ændringer af grundlæggende elementer.

Ændringer af mindstekrav er i ikke tilladt i proceduren udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse, jf. udbudslovens § 66, stk. 2.

Læs mere om ændringer af udbudsmaterialet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.8.2, samt om ændringer af mindstekrav ved udbud med forhandling i afsnit 5.4.2.4.

Det fremgår af udbudslovens § 134, at ordregiver kan foretage ændringer i udbudsmaterialet, hvis ordregiver bl.a. offentliggør ændringerne på passende vis. Offentliggørelse af ændringer på passende vis indebærer, at alle rimeligt oplyste og normalt påpasselige tilbudsgivere kan få kendskab til ændringerne under de samme omstændigheder og på samme tidspunkt.

For offentlige udbud kan offentliggørelse ske ved offentliggørelse af en bekendtgørelse i EU-Tidende om de pågældende ændringer.

I procedurer, hvor der foretages en udvælgelse blandt de kvalificerede ansøgere, kan ordregiver nøjes med at offentliggøre ændringerne blandt de udvalgte deltagere. Dette behøver ikke foregå ved offentliggørelse af en bekendtgørelse i EU-Tidende, men kan offentliggøres på samme måde, som den sædvanlige afvikling af en udbudsprocedure tilsiger, fx via et elektronisk udbudssystem.

Såfremt ændringerne angår oplysninger i udbudsbekendtgørelsen, skal ordregiver foretage ændringerne ved at offentliggøre en ændringsbekendtgørelse herom. Det samme er tilfældet, hvis ordregiver har behov for at supplere oplysningerne i udbudsbekendtgørelsen. Hvis ordregiver fx har behov for at forlænge fristen for modtagelse af ansøgninger eller tilbudsfristen ved et offentligt udbud eller for at præcisere kravene til ansøgers eller tilbudsgivers egnethed, skal ordregiver offentliggøre en ændringsbekendtgørelse herom.

Læs mere om ændringer af udbudsmaterialet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.8.2.

Der kan foretages ændringer i en indgået kontrakt eller rammeaftale, hvis ændringerne ikke angår kontraktens grundlæggende elementer, jf. udbudslovens § 178.

Det fremgår af udbudslovens §§ 179-183, i hvilke situationer det vil være muligt at ændre en indgået kontrakt:

• Ændringer i medfør af en klar, præcis og entydig ændringsklausul, jf. § 179
• Mindre ændringer, jf. udbudslovens § 180 (såkaldt ”bagatelgrænse”)
• Ændringer i form af supplerende leveringer til færdiggørelse af projektet, jf. udbudslovens § 181
• Udskiftning af den oprindelige leverandør, jf. § 182
• Uforudsete ændringer, jf. § 183.

Det fremgår af de enkelte bestemmelser, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at ændringen kan foretages.

Det er derudover muligt at foretager andre ændringer end dem, som udbudslovens §§ 179-183 giver mulighed for, når sådanne ændringer ikke ændrer kontraktens grundlæggende elementer. En ændring anses efter udbudslovens § 178, stk. 2, altid for at være en ændring af kontraktens grundlæggende elementer i en af følgende situationer:

• ordregiveren indfører betingelser, som ville have givet adgang for andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte eller givet mulighed for at acceptere et andet tilbud end det oprindeligt accepterede eller ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren,
• kontraktens økonomiske balance ændres til leverandørens fordel på en måde, som den oprindelige kontrakt ikke gav mulighed for,
• ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde, eller
• en ny leverandør erstatter den, som ordregiveren oprindeligt havde tildelt kontrakten, i andre situationer, end hvad der fremgår af udbudslovens § 182.

Læs mere om ændringer af kontrakter i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven –Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 11.3.

Ordregiver kan tillade, at den valgte leverandør foretager visse omstruktureringer i løbet af kontraktens løbetid. Det kan efter omstændighederne være lovligt, at leverandøren foretager interne omstruktureringer, overtagelser, fusioner eller erhvervelser eller som følge af konkurs overdrager kontrakten til tredjemand.

Ordregiveren kan i henhold til udbudslovens § 182 acceptere, at en virksomhed, der er part i en offentlig kontrakt, og som kommer under konkursbehandling, overdrager kontrakten til tredjemand. Det er en forudsætning, at de oprindelige kriterier for egnethedsvurderingen opfyldes af den nye leverandør, og at overdragelsen ikke medfører andre ændringer af grundlæggende elementer i kontrakten. Udskiftningen må ikke være et forsøg på at omgå reglerne i udbudsloven.

Læs mere om, hvornår det er muligt at ændre kontrakten ved at udskifte den oprindelige leverandør, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 11.3.4.

Ordregiver har vide rammer for at annullere en udbudsprocedure, hvis annullationen skyldes saglige hensyn. Annullationen må således ikke forfølge et formål, som er i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller i øvrigt være usagligt begrundet.

Det vil ikke være usagligt at annullere i følgende tilfælde:

• Ordregivers behov ændrer sig.
• Der er sket fejl i udbudsproceduren.
• Ordregiver vurderer, at der ikke har været tilstrækkelig konkurrence om den udbudte opgave.
• Ordregiver vurderer, at opgaven bedst varetages af ordregiver selv.

Ordregiver kan annullere et udbud på et hvilket som helst tidspunkt i udbudsprocessen.

Læs mere om annullation af udbudsproceduren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 11.4 (bemærk, at annullation i vejledningen kaldes ”aflysning”).

Nej. Det fremgår af udbudslovens § 185, stk. 1, at ordregiveren kan bringe kontrakten til ophør, hvis leverandøren bliver omfattet af en udelukkelsesgrund, og derfor ikke er forpligtet til at gøre det. Hvis ordregiveren vælger at bringe en kontrakt til ophør, kan kontrakten bringes til ophør alene med hjemmel i udbudslovens § 185, og ophævelsen kræver således ikke en særskilt kontraktklausul herom.

Ordregiver kan kun bringe kontrakten til ophør, hvis leverandøren i kontraktperioden bliver omfattet af en frivillig udelukkelsesgrund i udbudslovens § 137, stk. 1, og hvis ordregiver har gjort brug af de pågældende frivillige udelukkelsesgrunde i det konkrete udbud.

Såfremt ordregiver har angivet i kontraktbetingelserne, at kontrakten vil blive bragt til ophør, hvis leverandøren bliver omfattet af en udelukkelsesgrund under kontraktens løbetid, vil ordregiver dog som udgangspunkt være forpligtet til at følge dette.

Ordregiver kan i alle tilfælde først bringe kontrakten til ophør, hvis leverandøren ikke kan dokumentere sin pålidelighed, jf. udbudslovens § 138.

Læs mere om, hvornår ordregiver har ret til at bringe en kontrakt til ophør, i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 11.5.1.

Ordregiver har pligt til at bringe en kontrakt til ophør med passende varsel, hvis ordregivers tildelingsbeslutning annulleres ved endelig afgørelse eller dom, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.

Ved endelig afgørelse eller dom menes en afgørelse fra Klagenævnet for Udbud eller en dom fra domstolene, der ikke længere kan ankes.

Hvor langt varslet skal være, beror på de konkrete omstændigheder, herunder kontraktens karakter og den konkrete overtrædelse. Ordregiver kan ved fastsættelsen af det passende varsel bl.a. tage hensyn til forsyningssikkerhed, tekniske forhold ved kontraktens gennemførelse og omkostninger forbundet med ophævelsen. Hvis ordregiver vælger at gennemføre et nyt udbud som følge af den annullerede tildelingsbeslutning, er der en pligt til at bringe kontrakten til ophør, senest når den nye udbudsprocedure er afsluttet.

Selvom en tildelingsbeslutning er blevet annulleret, har ordregiver mulighed for at videreføre kontrakten, hvis særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan fx være, at en kontraktophævelse ville stride imod væsentlige samfundsmæssige interesser, eksempelvis den offentlige sikkerhed eller menneskers og dyrs liv og sundhed, eller hvis ophør af kontrakten medfører et helt ekstraordinært værdispild. Der er tale om en ganske snæver undtagelse, og der skal derfor foreligge vægtige grunde til at fortsætte kontrakten.

Ordregiver kan desuden videreføre kontrakten, hvis en tilbudsgiver, som rettelig burde have vundet udbuddet, har fået erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse. Det er desuden et krav, at den tilbudsgiver, som blev tildelt kontrakten, afgav det næstbedste tilbud.

Læs mere om ordregivers pligt til at bringe kontrakten til ophør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 11.5.2.

Vare- og tjenesteydelseskontrakter under udbudslovens tærskelværdier skal følge fremgangsmåderne i enten udbudslovens afsnit IV eller udbudslovens afsnit V. Hvilket af disse regelsæt der finder anvendelse, afhænger af, om kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. Vurderes kontrakten til at have en klar grænseoverskridende interesse, finder udbudslovens afsnit IV anvendelse. Vurderes kontrakten til ikke at have klar grænseoverskridende interesse, finder udbudslovens afsnit V anvendelse.

Vurderer ordregiver, at en vare- eller tjenesteydelseskontrakt under tærskelværdierne har klar grænseoverskridende interesse, skal ordregiver annoncere kontrakten i overensstemmelse med udbudslovens afsnit IV (§§ 191-192). Ordregiver har frihed til at tilrettelægge annonceringsproceduren for det enkelte indkøb. Proceduren skal udarbejdes i overensstemmelse med de grundlæggende principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Det er et krav, at ordregiver offentliggør, hvilken fremgangsmåde der anvendes, samt kriterierne for tildeling.

Er værdien af sådan en kontrakt mindst 100.000 kr., skal kontrakten annonceres på www.udbud.dk. Er værdien under 100.000 kr., står det ordregiver frit at vælge, hvor annonceringen skal ske. Her kan ordregiver fx vælge at annoncere kontrakten på egen hjemmeside. Kontrakten skal dog annonceres på sådan en måde, at der sikres en passende grad af offentlighed. Kravene til annoncering af kontrakter med klar grænseoverskridende interesse følger af bekendtgørelse nr. 1572 af 30. november 2016 om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud og om annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse, med senere ændringer.

Vurderer ordregiver, at kontrakten ikke har klar grænseoverskridende interesse, og er værdien af kontrakten på mindst 500.000 kr. ekskl. moms, skal ordregiver sikre, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår efter udbudslovens afsnit V. Dette kan eksempelvis ske ved, at ordregiver:

• Gennemfører en markedsafdækning og indhenter ét tilbud
• Indhenter to eller flere tilbud eller
• Annoncerer indkøbet på ordregivers hjemmeside.

Ordregiver skal overholde de forvaltningsretlige principper i forbindelse med indkøbet.

For forvaltningsmyndigheder gælder de forvaltningsretlige principper også for indkøb under 500.000 kr. Det betyder, at de ordregivere, som er forvaltningsmyndigheder, skal iagttage de forvaltningsretlige principper ved alle indkøb – uanset værdi.

Læs mere om kontrakter under tærskelværdierne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, kapitel 13.

En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis ordregiver vurderer, at en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, kan være interesseret i at byde på kontrakten.

Vurderingen af den klare grænseoverskridende interesse vedrører, om en virksomhed i en anden medlemsstat kan have interesse i kontrakten, og ikke om kontrakten kan have interesse for en udenlandsk virksomhed, der allerede driver virksomhed i Danmark. Det beror på ordregivers konkrete vurdering, om en kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Ved vurderingen skal der lægges vægt på følgende elementer:

• Kontraktens genstand
• Kontraktens anslåede værdi
• Forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis.
• Det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres
• Øvrige forhold, fx kontraktens varighed.

Der er tale om en samlet vurdering, hvor alle forholdene indgår. Ordregiver kan derfor ikke nøjes med at forholde sig udelukkende til fx kontraktens værdi ved vurderingen af, om der er klar grænseoverskridende interesse.

Læs mere om vurdering af klar grænseoverskridende interesse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens guide Sådan vurderer du ”klar grænseoverskridende interesse” samt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 13.2.1.

De forvaltningsretlige principper er regler, som alle forvaltningsmyndigheder er underlagt, og som pålægger myndighederne at iagttage principperne om saglighed i forvaltningen, herunder forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincippet. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning indebærer, at ordregiveren har en forpligtelse til at forvisse sig om, at den virksomhed, som får kontrakten, også kan levere på den bedste og billigste måde. Pligten til at sikre, at indkøbet foretages på markedsmæssige vilkår, i udbudslovens afsnit V udspringer af dette princip.

Alle ordregivere skal overholde de forvaltningsretlige principper ved indgåelse af kontrakter under tærskelværdierne og uden en klar grænseoverskridende interesse, når de er omfattet af udbudslovens afsnit V. Ordregivere, som er forvaltningsmyndigheder, skal dog overholde de forvaltningsretlige principper, uanset om kontrakten er omfattet af udbudsloven eller ej. Pligten til at sikre, at indkøbet foretages på markedsmæssige vilkår og under iagttagelsen af de øvrige principper, gælder for sådanne ordregivere uanset kontraktens værdi.

Læs mere om vare- og tjenesteydelseskontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 13.4.

For indkøb med en værdi under tærskelværdien men over 100.000 kr. (ekskl. moms), som har klar grænseoverskridende interesse, er ordregiver alene forpligtet til at annoncere opgaven på udbud.dk. Forpligtelsen til at annoncere på udbud.dk anses dog tilsvarende for opfyldt ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende (TED), jf. § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1572 af 30. november 2016 om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud og om annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse, med senere ændringer.

Enhver kan søge aktindsigt i udbudssager efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 1. For så vidt angår aktindsigt i tilbud eller i oplysninger i tilbud, er retten til aktindsigt efter offentlighedsloven imidlertid begrænset til dem, som er klageberettigede til Klagenævnet for Udbud i den sag, som aktindsigtsanmodningen vedrører, samt til massemedier, jf. udbudslovens § 5a.

Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse i sagen, jf. lov om Klagenævnet for Udbuds § 6, stk. 1.

Udbudsloven begrænser derimod ikke aktindsigt i fx ansøgninger om deltagelse eller i ordregivers evalueringsnotat, udbudsrapport mv.

Såfremt ordregiver er omfattet af offentlighedsloven, skal ordregiver vurdere, om der skal meddeles aktindsigt efter offentlighedslovens regler. Statslige, regionale og kommunale myndigheder er omfattet af offentlighedsloven. Derudover gælder lovens aktindsigtsregler også for en række andre myndigheder, institutioner, offentligt ejede selskaber mv., jf. offentlighedslovens §§ 3-5.

Udgangspunktet i offentlighedsloven er, at der skal meddeles aktindsigt i de dokumenter, der er indgået til eller er oprettet af en myndighed. Retten til aktindsigt kan kun begrænses, hvis offentlighedsloven undtager sagen, dokumentet eller de efterspurgte oplysninger fra aktindsigt, fx fordi der er tale om forretningshemmeligheder.

Den, der er part i en afgørelsessag hos en forvaltningsmyndighed, kan derudover søge om aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Reglerne i forvaltningsloven finder fx anvendelse, når der anmodes om aktindsigt i en sag ved Klagenævnet for Udbud af en, som er part i sagen.

Læs mere om aktindsigt i udbudssager i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vejledning om aktindsigt i udbudssager.