Vandtilsyn

Teknisk vand

Kommuner skal give meddelelse til Vandsektortilsynet ved oprettelse af teknisk vand-selskaber. Kommunerne skal også indberette registrerede uddelinger fra eller vederlag for afståelse af et teknisk vand-selskab.

I Vandsektortilsynet varetager vi indberetningsopgaver i henhold til Lov om forsyning med teknisk vand, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Kommuner, der direkte eller indirekte har ejerandele i et teknisk vand-selskab, har pligt til at give meddelelser og indberette til os i henhold til loven.

Krav om meddelelse af ejerskab

Kommuner skal efter lov om forsyning med teknisk vand give meddelelse til Vandsektortilsynet i følgende tilfælde:

  • Etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab (§ 6, stk. 2):  Kommunen skal meddele, hvis kommunen eller et kommunalt ejet selskab etablerer et teknisk vand-selskab, eller helt eller delvist overtager et eksisterende teknisk vand-selskab.

  • Ændring af status ved lovens ikrafttræden (§ 15, stk. 4): Kommunen skal meddele, hvis kommunen eller et kommunalt ejet selskab ejer et selskab, der ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Meddelelse skal sendes via mail til vand@kfst.dk.

Krav om indberetning af registrerede uddelinger og vederlag

Kommuner, der har registreret en uddeling fra eller et vederlag for afståelse af et teknisk vand-selskab, er desuden omfattet af følgende krav:

  • Indberetning af uddelinger og vederlag for afståelse (§ 8, stk. 5): Kommunen skal hvert år senest den 1. september indberette de registreringer, der er foretaget for det foregående kalenderår vedrørende uddelinger fra og vederlag ved afståelse af tekniske vand-selskaber. Indberetningen skal omfatte det samlede rådighedsbeløb for året, datoerne for rådigheden over beløbet og dokumentation for størrelsen af uddelinger og vederlag ved afståelse. Derudover skal beregnet forrentning af rådighedsbeløbet oplyses frem til den 1. november med rentesats fastsat ud fra Nationalbankens diskonto.

Indberetningen skal indsendes pr. mail til vand@kfst.dk.

Hvis kommunen ikke har modtaget uddelinger eller vederlag i foregående kalenderår, skal kommunen ikke indberette til os.

 

Vejledning
For generel vejledning om reglerne i Lov om forsyning med teknisk vand, henviser vi til Energistyrelsen. 

INDBERETNING

VandData

Her foretager drikke- og spildevandsselskaberne indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking og kommunerne indberetter til stoplov. Du skal logge på med MitID.

Gå til indberetningssiden for VandData
BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt os

Har du brug for at kontakte os i Vandsektortilsynet, kan du finde os her.

Find en medarbejder

Få vandnyt i din indbakke

Nyhedsbrevet VandNyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om den økonomiske regulering af vandsektoren.