Konkurrencen blandt skadesforsikringsselskaber er udfordret

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:

Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til privatkunder er udfordret. Priserne på forsikringer er steget markant. Markedskoncentrationen herhjemme er høj i forhold til det øvrige EU, da de fem største selskaber står for cirka 80 procent af den samlede omsætning. Desuden er forsikringsselskabernes egenkapitalforrentning betydeligt højere, end man kunne forvente ved effektiv konkurrence. Og så er indtjeningen i den høje ende sammenlignet med nærtliggende EU-lande.

Konkurrencerådet tager nu det første skridt til en markedsefterforskning, hvor formålet vil være at afdække, om forsikringsselskabernes prisadfærd kan siges at svække konkurrencen i en sådan grad, at der er grundlag for at gribe ind. Markedsefterforskning er et nyt værktøj, hvor vi har mulighed for at give påbud om at ændre adfærd uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. Det kræver, at adfærden tydeligt svækker konkurrencen, og at en række andre betingelser er opfyldt.

Vi kan se, at skadesforsikringsselskaberne tjener flere penge på nogle kundegrupper end andre. Loyale kunder, kunder på 65 år og derover samt kunder med en kort uddannelse er blandt de grupper, som selskaberne tjener mest på. Merprisen for at være loyal er steget de seneste fem-ti år.

Vi er særligt optaget af selskabernes fastsættelse af priser og vilkår i deres kontrakter med forbrugerne, herunder at præmierne hvert år opreguleres typisk med lønudviklingen. Det har karakter af en form for stiltiende priskoordinering, som svækker konkurrencen og bidrager til højere priser for loyale kunder og til selskabernes relativt høje avancer.

Det er vigtigt, at konkurrencen styrkes, så forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer. Forsikringer er vigtige for forbrugernes tryghed, og for økonomien som helhed. En dansk husstand betaler årligt i gennemsnit knap 16.000 kroner for sine skadesforsikringer.

 

Overvejelser om markedsefterforskning

Konkurrencerådet har på baggrund af analysen ”Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private” igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning, hvor det skal undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind. Hvis markedsefterforskningen indledes, forventes den at omfatte forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og andre vilkår i deres policer og lignende, herunder specifikt, at skadesforsikringsselskaberne indeksregulerer deres forsikringspræmier.

Normen om den årlige prisregulering er med til at begrænse konkurrencen. Den giver skadesforsikringsselskaberne en fælles reference, nemlig at alle som udgangspunkt øger priserne for eksisterende kunder med samme stigningstakt. For det første reducerer normen derved usikkerheden om konkurrenternes prisstrategi. Og for det andet indebærer normen, at kunderne ikke nødvendigvis reagerer på prisstigningerne, fordi stigningerne er et aftalevilkår, som ikke varsles løbende.

Frem til 29. april kan offentligheden blandt andet give input til behovet for og afgrænsningen af en markedsefterforskning. Det er første gang, markedsefterforskningsværktøjet tages i brug, efter at det blev indført i konkurrenceloven med virkning fra 1. juli 2024.

Forskelle i kundernes priser

Loyalitetsbetaling er udbredt i forsikringsbranchen. Det betyder, at en eksisterende kunde bidrager mere til indtjeningen end en ny, selv om de to kunder har samme forsikringsselskab og forventede skadesomkostninger. Størrelsen af loyalitetsbetalingen varierer en del fra selskab til selskab. I snit betaler en kunde med en anciennitet på ti år 7-8 procentpoint mere for sin forsikring end en ny kunde. Merbetalingen ligger dog på et lavere niveau i Danmark end i Storbritannien, hvor emnet også er analyseret.

Det er ikke kun de loyale kunder, som betaler mere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af analysen sammenkoblet omkring 7,4 millioner private forsikringspolicer med individspecifikke baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks registerdata.

Det viser blandt andet, at kunder, som er fyldt 65 år, kunder, hvis længste uddannelse er 9. klasse, samt kunder, som har en lav finansiel forståelse (målt på deres folkeskolekarakter i matematik, og på om de har gæld til inddrivelse) bidrager mere til forsikringsselskabernes indtjening end andre kunder med samme risikoprofil.

Indikationer på mindre velfungerende konkurrence

Analysen viser, at de aktionærejede forsikringsselskabers egenkapitalforrentning ligger på et noget højere niveau end et skøn for, hvilket afkast man kan forvente ved effektiv konkurrence. Desuden peger analysen – med nogen usikkerhed – på, at de aktionærejede virksomheder i gennemsnit drives mere effektivt end de kundeejede selskaber, og at der generelt er ganske store forskelle på selskabernes effektivitet. Det kan også være udtryk for mindre velfungerende konkurrence.

Den høje egenkapitalforrentning er blandt andet en konsekvens af, at forsikringspriserne i Danmark er steget betydeligt mere end omkostningerne til skadesdækning. Samlet set er forsikringspriserne i Danmark steget ti procent mere end i EU siden midten af 90’erne. Hus- og indboforsikringer er steget 45 procent mere end i EU i samme periode. Det afspejler først og fremmest store prisstigninger frem til 2010 og skal også ses i lyset af, at indtjeningen i branchen var uholdbart lav i starten af 00’erne.

Koncentrationen på forsikringsmarkedet i Danmark er højere end i en række sammenlignelige europæiske lande. Således stod de fem største selskaber i 2023 for cirka 80 procent af den samlede omsætning fra salg af skadesforsikringer til private. Samtidig er markedsandelene mellem selskaberne forholdsvist stabile.

Danskernes udgifter til skadesforsikringer udgør en stor og voksende del af privatøkonomien. Hver husstand bruger i snit knap 16.000 kroner om året. Skadesforsikringers andel af en husstands samlede forbrug udgør dermed 4,4 procent.

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.