Markedsefterforskning
Høring om at indlede en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private efter konkurrencelovens § 15 f
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igangsætter hermed en offentlig høring over udkast til Konkurrencerådets beslutning om at indlede en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private, jf. konkurrencelovens § 15 f, stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igangsætter hermed en offentlig høring over udkast til Konkurrencerådets beslutning om at indlede en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private, jf. konkurrencelovens § 15 f, stk. 2.
På baggrund af de høringssvar, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager i forbindelse med denne høring, vil Konkurrencerådet træffe beslutning om, hvorvidt markedsefterforskningen skal indledes, jf. konkurrencelovens § 15 f, stk. 1.
Markedsefterforskningen skal ses i forlængelse af Konkurrencerådets analyse af skadesforsikringsmarkedet, som også er offentliggjort i dag, dvs. den 1. april 2025.
Læs Konkurrencerådets analyse af skadesforsikringsmarkedet
Markedsefterforskningen er planlagt til at omfatte skadesforsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og andre vilkår i deres policer og lignende, herunder specifikt at skadesforsikringsselskaberne indeksregulerer forsikringspræmierne.
Formålet med høringen er, at alle relevante interessenter gives mulighed for at afgive høringssvar om:
- deres evt. vurdering af konkurrenceforholdene på markedet for skadesforsikringer til private,
- deres evt. vurdering af det forhold, at skadesforsikringsselskaberne som et vilkår i forsikringspolicerne og lignende indeksregulerer forsikringspræmierne, typisk med lønudviklingen i den private sektor,
- hvem der er relevante markedsaktører og myndigheder for markedsefterforskningen, og
- hvilke forhold det vil være relevant, at markedsefterforskningen omfatter.
Når høringen er afsluttet, skal Konkurrencerådet som nævnt beslutte, om der skal indledes en markedsefterforskning. Der er til høringen vedlagt et udkast til Konkurrencerådets beslutning om at indlede en sådan markedsefterforskning.
Hent udkast til Konkurrencerådets beslutning (pdf)
Konkurrencerådets endelige beslutning vil blive offentliggjort.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til den påtænkte markedsefterforskning senest den 29. april 2025.
Alle høringssvar vil som udgangspunkt blive offentliggjort. Eventuelt fortrolige oplysninger bedes derfor tydeligt markeret i høringssvaret eller fremsendt separat.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Mrk.: Markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private.
De forskellige trin i en markedsefterforskning er i øvrigt beskrevet i figur 1 nedenfor.
Spørgsmål vedrørende markedsefterforskningen kan derudover rettes til fuldmægtig, Frederik Hjortflod Christiansen, tlf. +45 4171 5087 eller e-mail fhc@kfst.dk.
-
.
Indledning af en markedsefterforskning
-
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter en offentlig høring over Konkurrencerådets udkast til beslutning om at indlede en markedsefterforskning.
- Efter afslutningen af den offentlige høring beslutter Konkurrencerådet, om der skal indledes en markedsefterforskning, og beslutningen offentliggøres.
-
.
Processen for en markedsefterforskning
-
Fra offentliggørelse af beslutningen om at indlede en markedsefterforskning har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som udgangspunkt 2 år til at gennemføre markedsefterforskningen.
En markedsefterforskning kan bestå af i hvert fald følgende:
- Indsamling af data, eventuelt ved anvendelse af konkurrencelovens §§ 17 og 18.
- Analyse af data.
- Løbende inddragelse af relevante interessenter.
- Vurdering af om den undersøgte adfærd eller de undersøgte strukturer tydeligt svækker den effektive konkurrence, og om svækkelsen har medført væsentlige skadevirkninger.
- Vurdering af om et eventuelt påbud kan afhjælpe den tydelige svækkelse og fremme effektive konkurrenceforhold, og om påbuddet er rimeligt, nødvendigt og proportionalt.
- Dialog om eventuelle tilsagn. Virksomheder kan på ethvert tidspunkt i løbet af en markedsefterforskning tilbyde at afgive tilsagn.
- Høring af relevante markedsdeltagere og myndigheder over eventuelle udkast til afgørelse om at udstede adfærdsmæssige påbud eller om at gøre tilsagn, som virksomheder har afgivet, bindende.
- Partshøring af adressater for eventuelle afgørelser om adfærdsmæssige påbud eller bindende tilsagn.
-
.
Afslutning af en markedsefterforskning
-
Konkurrencerådet
- træffer afgørelse om at udstede adfærdsmæssige påbud,
- træffer afgørelse om at gøre tilsagn, som virksomheder har afgivet, bindende, eller
- offentliggør at markedsefterforskningen afsluttes uden påbud eller tilsagn.