Artikel

Kontrolundersøgelser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennem de sidste år fokuseret på at optimere arbejdet med kontrolundersøgelser. Det har blandt andet medført, at andelen af kontrolundersøgelser, der senere ender med en sag, er blevet forøget.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerede i 2009 en særlig efterforskningsenhed med henblik på at styrke arbejdet med de groveste overtrædelser af konkurrenceloven. Formålet var at sikre en mere effektiv håndhævelse af konkurrenceloven. Det er blandt andet sket ved et øget fokus på validering, prioritering på baggrund af forventet effekt, efterforskning samt en styrkelse af styrelsens kompetencer indenfor og kapacitet til at håndtere den digitale udvikling.