Karteller
Leniency: Mulighed for bøde- og sanktionslempelse
Det er muligt helt at slippe for bøder og fængselsstraf for at have deltaget i et kartel, hvis man samarbejder med konkurrencemyndighederne og opfylder en række betingelser. Læs mere om leniency-ordningen.
Konkurrencebegrænsende aftaler er strafbare
Kartelaftaler og andre former for aftaler, der begrænser konkurrencen mellem virksomheder, er forbudte. Virksomheder, der deltager i sådanne aftaler, kan pålægges bøder på adskillige millioner. Fysiske personer kan straffes med bøder og fængsel.
Læs også: Hvad er et kartel?
Leniency-ordningen - kort fortalt
Leniency er en samlet betegnelse for bødelempelse og sanktionslempelse.
Adgang til leniency giver mulighed for at få nedsat sanktionen eller helt at slippe for bøder og fængselsstraf for at have deltaget i et kartel.
- Bødelempelse gælder for virksomheder.
- Sanktionslempelse gælder for fysiske personer og omfatter både fængsels- og bødestraf.
Læs også: Vejledning om leniency-programmet (2022)
Kontakt os, hvis du vil ansøge eller have råd om leniency
Ansøgning om leniency kan indgives på mail til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, eller på et møde med styrelsen.
Kontakt en af styrelsens ansvarlige for leniency-programmet for karteller, hvis du vil:
- indgive en ansøgning om leniency
- have råd og vejledning, fordi du overvejer at indgive en ansøgning om leniency.

Stefan Kobbernagel
Kontorchef
E: stko@kfst.dk
T: +45 4171 5190

Maria Wegener-Petersen
Chefkonsulent
E: mwp@kfst.dk
T: +45 4171 5196

Anita Vedsø Larsen
Chefkonsulent
E: avl@kfst.dk
T: +45 4171 5079
Det er muligt helt at slippe for bøder og fængselsstraf for at have deltaget i et kartel, hvis man som ansøger:
- er den første af karteldeltagerne, som henvender sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med oplysninger om kartellet.
- giver oplysninger der enten fører til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre en kontrolundersøgelse i forbindelse med kartellet, eller hvis det på baggrund af ansøgningen kan fastslås, at forbuddet mod karteller er overtrådt.
- afslører sin deltagelse i kartellet.
- senest straks efter ansøgningens indgivelse ophører med at deltage i kartellet.
- ikke har ødelagt, forfalsket eller skjult beviser vedrørende kartellet.
- ikke har afsløret ansøgningen over for andre.
- ikke har tvunget andre til at deltage i kartellet.
- samarbejder oprigtigt, fuldt ud, permanent og hurtigt under hele sagen.
Læs mere
Læs vejledning om leniency-programmet, 2022
Hent folder om leniency: Meld dig ud af kartellet, 2022 (pdf)
Udfyld ansøgningsskema til leniency, 2022 (pdf)
Fill in Applications Form, 2022 (pdf)
Hvis ansøgeren (enten en virksomhed eller en fysisk person) ikke er den første til at søge om leniency, kan bøden og/eller fængselsstraffen blive nedsat.
Der gælder forskellige regler for nedsættelse af henholdsvis bøder og fængselsstraf:
Nedsættelse af bøde
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en bøde kan nedsættes:
- De oplysninger, som ansøgeren giver om kartellet, skal indebære betydelig merværdi for myndighederne i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af.
- Ansøgeren afslører sin deltagelse i kartellet.
- Ansøgeren ophører senest straks efter ansøgningens indgivelse med at deltage i kartellet.
- Ansøgeren har ikke ødelagt, forfalsket eller skjult beviser vedrørende kartellet.
- Ansøgeren har ikke afsløret ansøgningen over for andre.
- Ansøgeren har ikke tvunget andre til at deltage i kartellet.
- Ansøgeren samarbejder oprigtigt, fuldt ud, permanent og hurtigt med myndighederne under hele sagens behandling.
Nedsættelse af fængselsstraf
Følgende gælder for nedsættelse af en fængselsstraf:
- Det er op til domstolene at afgøre, om fængselsstraffen skal nedsættes, hvis ansøgeren medvirker til at opklare sagen.
- For at en nedsættelse af fængselsstraffen kan komme på tale, skal ansøgeren opfylde de samme betingelser, som gælder for nedsættelse af bøder.
Læs mere
Læs vejledning om leniency-programmet, 2022
Hent folder om leniency: Meld dig ud af kartellet, 2022 (pdf)
Udfyld ansøgningsskema til leniency, 2022 (pdf)
Fill in Applications Form, 2022 (pdf)
Samarbejde med myndighederne er afgørende
Det er vigtigt, at ansøgeren samarbejder loyalt med myndighederne under hele sagen. Derfor skal ansøgeren bl.a.:
- straks give alle oplysninger og alt bevismateriale om kartellet
- stå til rådighed på ethvert tidspunkt med en hurtig besvarelse af spørgsmål fra myndighederne
- helt undlade at ødelægge, forfalske eller skjule relevante oplysninger for myndighederne.
- undlade at gøre andre – herunder de øvrige karteldeltagere – opmærksomme på, at der er indgivet ansøgning om leniency (medmindre andet er aftalt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).
Garanti for fortrolighed
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler ansøgninger om leniency fortroligt.
Læs også: Hvad er et kartel?
Læs også: Har du mistanke om et kartel?
Sådan spotter du et kartel
Har du kendskab til konkurrerende virksomheder, der aftaler:
- Hvordan priser og rabatter skal fastlægges
- Hvem, der afgiver tilbud på en opgave, eller hvem der skal vinde
- Hvordan markederne eller kunderne skal fordeles mellem sig
- Eller har du været med, mens andre talte om det – uden at du selv sagde fra?
Kan du svare ja til ét af de ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.
Ring direkte til vores efterforskere:
Telefon +45 41 93 94 95
Mandag-fredag fra kl. 09-16
Sidst opdateret: 1. maj 2025