Om offentlig-privat samarbejde i Danmark

Offentligt indkøb indebærer, at en offentlig myndighed (stat, region, kommune eller offentligt retligt organ) én gang eller over en længere tidsperiode indkøber varer eller ydelser fra en virksomhed. Den offentlige myndighed har ikke mulighed for selv at producere eller levere varen eller ydelsen, men finansierer indkøbet.

Samarbejdet indgås ved at den offentlige myndighed sender en opgave i udbud, hvis kontraktværdien er over tærskelværdierne i EU’s udbudsregler. Det åbner for, at private aktører kan byde på opgaven i konkurrence med hinanden. På baggrund af objektive kriterier såsom pris, kvalitet og andre parametre, udpeges en vindende aktør som får produktions- og leveringsansvaret for en bestemt vare eller serviceydelse til brug hos den offentlige ordregiver.

Anvendelse: Offentlige indkøb anvendes til indkøb af råvarer og tjenesteydelser:

• Råvarer: Her er eksempelvis tale om indkøb af fødevarer, udstyr, medicin og klinisk udstyr, køretøjer, reservedele, internet, kontorartikler, hard- og software såsom journaliseringssystemer til forvaltninger eller kopimaskiner, computere og telefoner mv. 
  
  
• Tjenesteydelser: Her er eksempelvis tale om indkøb af byggearbejde til skolebyggeri, revisorydelser eller konsultationer hos praktiserende læger.
  
  

Ved udlicitering overdrages ansvaret for løsningen af en offentlig opgave til en privat produktions- eller servicevirksomhed mod økonomisk kompensation i en tidsbegrænset periode.

Til forskel fra offentlige indkøb har den offentlige myndighed (stat, region, kommune eller offentligt retligt organ) mulighed for – og eventuelt også historik for – selv at producere og levere produktet eller ydelsen, som udliciteres. Finansieringsansvaret er hos den offentlige part.

Som hovedregel indgås samarbejdet ved, at opgaven bliver udbudt i konkurrence, hvis kontraktværdien er over tærskelværdierne i EU’s udbudsregler. Derved får private aktører mulighed for at byde på opgaven i konkurrence med hinanden. På baggrund af objektive kriterier såsom pris, kvalitet og andre parametre udpeges en vindende aktør, som får overdraget produktions- og leveringsansvaret for en bestemt serviceydelse i en fastsat periode på typisk 3-4 år.

Anvendelse:  Udlicitering anvendes primært på det tekniske område og velfærdsområdet:

• Tekniske områder: Her er eksempelvis tale om udlicitering af opgaver såsom rengøring af bygninger, kantinedrift, vedligehold af veje, renhold af parker og grønne områder samt indsamling af husholdningsaffald.
  
  
• Velfærdsområdet: Her er eksempelvis tale om udlicitering af mad- og rengøringsservice til borgere i eget hjem.
  
  

Frit leverandørvalg er en offentlig-privat samarbejdsform, der giver borgere i Danmark mulighed for selv at vælge leverandøren til en offentligt finansieret opgave efter et princip om, at pengene skal følge borgeren.

Da der er tale om en såkaldt fritvalgsmodel, tager samarbejdet ikke nødvendigvis udgangspunkt i en udbudsproces, der fører til en samarbejdsaftale eller kontrakt. Derimod er der tale om et offentligt indkøb af en vare eller serviceydelse, hvor borgeren vælger blandt en række tilgængelige leverandører – både offentlige, selvejende og private. Det frie leverandørvalg skaber på den måde konkurrence mellem offentlige, selvejende og private aktører om særligt kvaliteten af den leverede ydelse.

Anvendelse: Frit leverandørvalg anvendes primært på velfærds- og sundhedsområdet:

• Velfærdsområdet: Her er eksempelvis tale om valg af leverandør af madservice eller hjemmepleje i eget hjem samt velfærdsteknologiske hjælpemidler. Sidstnævnte kunne konkret være en robotstøvsuger. 
  
  
• Sundhedsområdet: Her er eksempelvis tale om det udvidede frie sygehusvalg samt frit valg af tekniske hjælpemidler såsom plejeseng og kompressionsstrømper eller kliniske hjælpemidler såsom testmaterialer til diabetes.
  
  

Offentlig-private partnerskaber (OPP) er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form af et bygge- og anlægsprojekt. Et OPP kan enten gennemføres med offentlig eller med privat finansiering. På den måde adskiller OPP sig fra andre samarbejdsformer, idet OPP er kendetegnet ved at være et partnerskab med delt ansvar gennem en lang tidsperiode.

OPP anvendes særligt ved nyanlæg eller ved renovering eller tilbygninger til allerede eksisterende offentligt byggeri. 

Som hovedregel indgås samarbejdet ved at opgaven bliver udbudt i konkurrence. Derved får private aktører mulighed for at byde på opgaven i konkurrence med hinanden. Typisk er det konsortier – altså en sammenslutning af virksomheder -, der afgiver et fælles bud. På baggrund af objektive kriterier såsom pris, kvalitet og andre parametre udpeges en vindende aktør, som tildeles produktions-, leverings- og vedligeholdelsesansvaret i en fastsat periode på typisk 15-25 år.

Anvendelse: OPP anvendes primært i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter:

• Byggeprojekter: Her er eksempelvis tale om opførelse af offentlige bygninger som skoler, psykiatrisygehuse, plejeboliger, svømmehaller, offentlige administrationsbygninger, kontorer og parkeringshuse. 
  
  
• Anlægsprojekter: Her er eksempelvis tale om opførelse af offentlige veje og kloakering.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens OPP-oversigt kan du finde alle danske offentlig-private partnerskaber (OPP´er) fra 2004 og frem. 

Gå til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oversigt over danske OPP´er

Offentlig-private innovationspartnerskaber(OPI) er en unik samarbejdsform, hvor offentlige og private aktører indgår i et udviklingspartnerskab med henblik på at udvikle løsninger eller tilpasse eksisterende løsninger til brug i den offentlige sektor. OPI adskiller sig således fra andre samarbejdsformer ved at samarbejdet ikke resulterer i, at produktions- og leveringsansvaret for en på-forhånd-kendt løsning overdrages til private aktører mod økonomisk kompensation. Parterne går i stedet går sammen om definerede udfordringer for at udforske nye løsninger. Efterfølgende indkøb af den nye løsning og/eller kommercialisering indgår oftest i den samlede aftale. 

Nogle OPI-projekter tager udgangspunkt i udbud, som klart definerer rammerne for innovationssamarbejdet. Andre OPI-projekter gennemføres i netværk og/eller mere uformelle samarbejdsrelationer uden afholdelse af udbud. Der findes altså ikke én fast måde at organisere et OPI-samarbejde på.

Anvendelse: OPI anvendes særligt på velfærds- og sundhedsområdet og klima- og miljøområdet:

• Velfærds- og sundhedsområdet: Her er eksempelvis tale om projekter vedr. sygdomsforebyggelse, patientuddannelse og udvikling af velfærdsteknologier til at øge borgeres selvhjulpenhed i eget hjem samt effektivisere monitorering af sygdom og trivsel mv. Konkret kan nævnes udvikling af klinisk udstyr til hjemmetestning eller genoptræning i eget hjem.
   
• Klima- og miljøområdet: Her er eksempelvis tale om projekter for at fremme grøn omstilling og klimatilpasning gennem udvikling af nye produkter, arbejdsgange, serviceydelser eller kommunikationsformer. Konkret kan nævnes udvikling og indkøb af løsninger til skybrudssikring af byrum eller af nul-emmissionskøretøjer på offentlige byggepladser. 

Se flere konkrete eksempler på offentlige innovationsprojekter i Center for offentlig-privat Innovations (COPI) casesamling.

Gå til casesamling på COPI´s hjemmeside (co-pi.dk)

Privatisering er en mindre udbredt OPS-form og indebærer helt eller delvist frasalg af aktier i offentligt ejede selskaber til private investorer. Privatisering adskiller sig fra udlicitering, da privatisering indebærer en permanent overdragelse af produktionsansvaret til private.

Offentligt ejede selskaber kan være interessentskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber, hvor offentlige myndigheder (stat, regioner eller kommuner) ejer halvdelen eller mere af selskabernes aktier, og hvor offentlige myndigheder har den bestemmende indflydelse i bestyrelserne. Ofte er der udarbejdet en lov, som definerer selskabets formål, og bestemmer, at en fast andel af bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges af det offentlige. Selskaberne udøver altså en virksomhed, der er så lovreguleret, at den kan sammenstilles direkte med al anden offentlig virksomhed.

Anvendelse: Privatisering anvendes primært indenfor forsyning og infrastruktur:

• Forsyning: Her er eksempelvis tale om ejerandele i  energiselskab, som tilvejebringer elektricitet til danskerne. Konkret Ørsted, som er et statsligt aktieselskab.
  
  
• Infrastruktur: Her er eksempelvis tale om luftfart gennem ejerandele i Københavns Lufthavne og Kalaallit Airports International (aktieselskaber) eller jernbanetransport gennem ejerandele i Metroselskabet (interessentskab).

Organiseringen af statens selskaber findes på Finansministeriets hjemmeside.

Gå til organisering af statens selskaber på Finansministeriets hjemmeside (fm.dk)