Hvem kan klage til Klagenævnet for Udbud?
Du er berettiget til at indgive en klage til klagenævnet for Udbud såfremt du, som virksomhed, har en retlig interesse i at klage.
Det er ikke alle, som kan indgive en klage til Klagenævnet for Udbud. Kun virksomheder, som har en retlig interesse i at indgive klage, kan klage.
Det vil typisk dreje sig om:
- Virksomheder, som har overvejet at give tilbud på opgaven, men som har undladt det, fx på grund af indholdet af udbudsbetingelserne.
- Virksomheder, som har anmodet om at blive prækvalificeret, men ikke blev det.
- Virksomheder, som har givet tilbud på opgaven, men som ikke har vundet den.
Hertil kommer, at erhvervsministeren har tillagt visse organisationer og myndigheder klageadgang og derudover er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også klageberettiget.
Klagenævnet for Udbud har lagt en oversigt på deres hjemmeside over organisationer, der er klageberettigede. Oversigten kan findes her.
Læs mere