Kan man blive erstatningsansvarlig som følge af fejl i udbudsprocessen?
Klagenævnet kan, efter påstand fra en klager, pålægge ordregiver at yde klager erstatning for det tab som denne har lidt som følge af overtrædelse af udbudsreglerne.
Hvorvidt der i en given klagesag kan tildeles klager erstatning, enten i form af positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktsinteresse, skal vurderes ud fra dansk rets almindelige erstatningsbetingelser.
Overtrædelse af udbudsreglerne er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at statuere et ansvarsgrundlag. Det indgår i bedømmelsen, om der er tale om overtrædelse af et grundlæggende princip (fx forskelsbehandling), eller om der er tale om en mere bagatelagtig overtrædelse.
Ordregivers overtrædelse skal også være årsag til det påståede tab, og skaden skal være en generel påregnelig følge af overtrædelsen.
Regler om erstatning for en ordregivers overtrædelse af udbudsreglerne er fastsat i klagenævnslovens § 14.