Skal ordregiver underrette tilbudsgiverne, hvis udbuddet aflyses?
Ja, i det tilfælde at ordregiver beslutter sig for at aflyse et udbud, skal berørte økonomiske aktører oplyses om beslutningen. Underretningen skal omfatte en begrundelse, der afspejler de forhold, der har været bestemmende for aflysningen.
Aflysningen skal meddeles på TED via bekendtgørelse om indgåede kontrakter, hvor man i del V punkt V.1, afgives oplysninger om ”ikke-tildeling”. Herunder kan begrundelsen for aflysningen fremgå.
Ordregiver kan alternativt annullere/aflyse sit udbud ved, i eNotice, at logge ind under ”dine bekendtgørelser” og anvende knappen ”Annuller bekendtgørelse.”
Læs mere
- Kap. 11.4.1 i Udbudsloven - Vejledning om udbudsreglerne