Hvad er de EU-retlige principper?

Traktatens regler og principper indeholder bl.a. principperne om fri bevægelighed, gensidig anerkendelse, forbud mod nationalitetsdiskrimination, ret til ligebehandling, gennemsigtighed, og proportionalitet.

Fri bevægelighed

Det indre marked bygger på fire grundlæggende friheder, som er fastlagt i traktaten: Fri bevægelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital. Princippet om fri bevægelighed kommer til udtryk ved, at den EU-retlige regulering danner grundlag for dels en sammenlægning af medlemsstaternes markeder med fri konkurrence og dels en tilpasning af de nationale lovgivninger, så de støtter det fælles marked.

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse gør det muligt at sikre den frie bevægelighed, uden at man overalt behøver at harmonisere medlemsstaternes nationale lovgivninger. Et produkt, som på lovlig vis er fremstillet i en medlemsstat, kan derfor ikke forbydes solgt i en anden medlemsstat, heller ikke selv om det fremstilles i overensstemmelse med andre tekniske eller kvalitative krav end dem, der gælder for landets egne produkter. Den eneste undtagelse - almene hensyn såsom sundhed, forbrugerbeskyttelse eller miljøbeskyttelse - er underlagt strenge betingelser. Samme princip gælder for de andre frihedsområder.

Forbud mod diskrimination

Forbud mod nationalitetsdiskrimination er også fastlagt i traktaten og indeholder et generelt forbud mod at diskriminere inden for EU på baggrund af nationalitet. Ligebehandlingsprincippet i udbudsreglerne er en udmøntning af diskriminationsforbuddet.

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet indebærer, at der alene må ske forskelsbehandling mellem ansøgere og tilbudsgivere, når dette er sagligt begrundet. Ordregiver har en forpligtelse til at ensartede forhold ikke behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke behandles ensartet, medmindre det er objektivt begrundet og proportionalt. Ligebehandlingsprincippet gælder over for alle økonomiske aktører, der har ansøgt, afgivet tilbud eller kunne overveje at ansøge eller afgive tilbud. Princippet skal derfor tænkes ind i alle forhold i udbudsprocessen. Eksempelvis kan det tænkes, at en økonomisk aktør havde deltaget i udbudsprocessen, hvis udbudsmaterialet var formuleret anderledes. Ligebehandlingsprincippet stiller ikke krav om, at ethvert vilkår i udbudsmaterialet skal være konkurrenceneutralt for alle aktører på markedet. En ordregiver har derfor ikke pligt til at sænke sine krav til en ydelse, blot fordi der kun en eller nogle få leverandører, som vil leve op til kravene.

Gennemsigtighedsprincippet

Gennemsigtighedsprincippet betyder, at der skal være offentlighed og åbenhed om selve udbuddet, så tilbudsgiverne får mulighed for at tilkendegive sin interesse i at levere det udbudte indkøb. Ordregivers forpligtelse til at sikre gennemsigtighed gælder i alle faserne af udbuddet. Det betyder, at ordregiveren på forhånd i udbudsmaterialet skal beskrive kontraktens genstand og processen for udbuddet. Herefter skal ordregiver handle i overensstemmelse med beskrivelsen i udbudsmaterialet. Som følge heraf skal ordregiveren bl.a. sikre, at alle relevante oplysninger om den udbudte kontrakt er tilgængelig for tilbudsgiverne. Dernæst, at tildelingen af kontrakten sker på en gennemsigtig måde, som sætter tilbudsgivere i stand til at vurdere, om ordregiveren overholder de processer, kriterier og metoder, der er opstillet for tildelingen af kontrakten.

Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet indebærer, at enhver foranstaltning skal være egnet, nødvendig og stå i rimeligt forhold til det mål, der søges opnået med foranstaltningen. Princippet gælder både inden for EU-retten og dansk forvaltningsret. Det kommer fx til udtryk i udbudsdirektivet ved, at de krav til egnethed, som den ordregivende myndighed opstiller i forbindelse med en kontraktindgåelse, ”skal hænge sammen med og stå i forhold til kontraktens genstand”.

Læs mere

• Kap. 3 i Udbudsloven - Vejledning om udbudsreglerne