Hvornår er en aftale gensidigt bebyrdende?
Ved gensidigt bebyrdende aftaler forstås kontrakter, hvor en ordregivende myndighed over for en økonomisk aktør, indvilliger i at modtage en ydelse mod betaling af et vederlag.
For at en kontrakt kan anses for gensidigt bebyrdende skal to betingelser være opfyldt.
Den første betingelse er, at myndigheden modtager en ydelse, som har direkte økonomisk interesse for myndigheden. Den økonomiske interesse er klart godtgjort, når det fremgår, at myndigheden bliver ejer af den ydelse, som er genstand for kontrakten. Myndigheden kan dog også have en økonomisk interesse i tilvejebringelse af en ydelse, hvor tredjemand, fx borgerne, er endelige modtager af ydelsen. Det gælder bl.a. når myndigheden i henhold til lov eller administrativ bestemmelse er forpligtet til at sikre tredjemand den ydelse, som aftalen vedrører.
Den anden betingelse, for at en aftale kan anses for gensidigt bebyrdende, er, at leverandøren modtager en betaling, der betales direkte af den ordregivende myndighed. Modydelsen fra den ordregivende myndighed behøver ikke at være et pengebeløb, men skal repræsentere en økonomisk værdi. Det endelige beløb, der skal erlægges, behøver ikke at være fastsat på forhånd.
Alene gensidigt bebyrdende kontrakter er udbudspligtige. Ensidige dispositioner (gaver) samt ydelser, der leveres på andet grundlag end kontrakter (eks. love og bekendtgørelser), er ikke gensidigt bebyrdende.
Desuden vil der ikke foreligge en gensidigt bebyrdende kontrakt i det tilfælde, hvor en myndighed bidrager økonomisk til en virksomheds udøvelse af opgaver, uden at få en modydelse (støtte). Det gælder selvom bidraget i et vist omfang øremærkes til bestemte aktiviteter hos modtageren.
Læs mere
- Kap. 4.2 i Udbudsloven - Vejledning om udbudsreglerne