Kan man indgå et konsortium eller en anden samarbejdsaftale i forbindelse med afgivelse af tilbud?

Stadig flere opgaver udbydes i større og større enheder, og det samme udbud kan rumme en række forskelligartede opgaver. Når udbuddene bliver større og mere komplekse, skærpes kravene til de virksomheder, der kan levere til det offentlige. For små og mellemstore virksomheder kan konsortiedannelse være nøglen til at vinde attraktive offentlige kontrakter. I et konsortium kan virksomhederne lægge deres tekniske, faglige, økonomiske og finansielle formåen sammen. Derved kan de bedre møde kravene, når større offentlige opgaver udbydes. Et konsortium er altså en mulighed for at skaffe en større ordretilgang til virksomheden.

Deltagerne i et konsortium skal dog være opmærksom på konkurrencereglerne, da de kan medføre at konsortiet er ulovligt. Et konsortium mellem to virksomheder, der godt kan løfte opgaven individuelt, vil være ulovligt, hvis det ellers ikke skaber tilstrækkelige effektivitetsfordele.

Det er også muligt at samarbejde på andre måder end ved at danne et konsortium. Det kan fx være på baggrund af et samarbejde i form af underleverandøraftaler eller gennem selskabsdannelse.

Ved underleverandøraftaler er det hovedleverandøren der som virksomhed er ansvarlig for levering af opgaven til ordregiver. Ordregiver kan dog kræve, at tilbudsgiveren oplyser, hvilke dele af kontrakten der skal udføres af underleverandører, samt hvilke underleverandører tilbudsgiveren har tænkt sig at anvende.

Selskabsdannelse kan, i lighed med konsortiedannelse, være relevant, hvis der er tale om opgaver, der kræver, at de forskellige virksomheder løser opgaven i fællesskab. En selskabsdannelse forudsætter typisk, at den udbudte opgave er meget stor og strækker sig over en lang periode. Ordregiver må som udgangspunkt ikke stille krav om, hvilken retlig form selskabet antager.

Fordelen ved at virksomhederne i fællesskab stifter et selskab er, at virksomhederne kan sørge for, at de alene hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet og selskabets øvrige formue. Dermed undgår den enkelte virksomhed (medstifter) at hæfte med hele sin eksisterende virksomhed – sådan som det er tilfældet, når man deltager i et konsortium med solidarisk hæftelse. Til gengæld er selskabsdannelse en mere administrativt tung form for samarbejde, fordi der skal stiftes et selskab, afholdes generalforsamlinger, aflægges årsregnskaber m.v.