Forbrugerforhold
Forbrugerlove
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for en række love på forbrugerområdet, fx markedsføringsloven, e-handelsloven og lov om en rejsegarantifond. Her på siden kan du finde de love, som styrelsen har ansvaret for.
Forbrugerlove som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ansvaret for markedsføringsloven, e-handelsloven, forbudsloven og lov om en rejsegarantifond. Derudover findes der en række love, som også har stor betydning for forbrugerne, som hører under Justitsministeriets område. Det gælder fx købeloven, aftaleloven, kreditaftaleloven og forbrugeraftaleloven.
De fleste lovændringer på forbrugerområdet skyldes nye regler fra EU. Men der opstår også behov for ændringer i eksisterende lovgivning eller behov for udarbejdelse af ny lovgivning som følge af nationale politiske overvejelser. I den forbindelse står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for forberedelsen af nye lovforslag samt for udarbejdelsen af ændringsforslag til eksisterende lovgivning. Alle forslag til ny lovgivning sendes i høring til en bred kreds af interessenter, inden de fremlægges i Folketinget.
Markedsføringsloven
Markedsføringsloven indeholder en generalklausul, hvorefter al markedsføring skal ske i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Udover at man skal overholde god skik og ikke må give vildledende eller mangelfulde oplysninger, indeholder loven flere forskellige specialbestemmelser. Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn på området.
Læs også: Retningslinjer (forbrugerombudsmanden.dk)
Gå til lovbekendtgørelse af lov om markedsføring (retsinformation.dk)
Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i markedsføringsloven.
Her får du en oversigt over links til retsinformation.dk:
- Bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017 om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer (prismærkningsbekendtgørelsen) (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 1484 af 13. december 2017 om henlæggelse af visse beføjelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 761 af 19. juni 2017 om anvendelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1 (anvendelse af administrative bødeforelæg) (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 552 af 22. maj 2017 om information til forbrugere om priser på valutakurser (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr 1372 af 16/12/2009 om tjenesteyders pligt til at give oplysninger til tjenestemodtager (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 1249 af 25. november 2014 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 10003 af 6. april 1988 om mærkning med nettomængde af færdigpakninger af vaske- og rengøringsmidler, pudse- og poleremidler, husholdningskemikalier, malevarer, strikkegarn og vat (* 1) (nettomængdebekendtgørelsen) (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 10025 af 10. oktober 1985 om mærkning med nettomængde af færdigpakninger i rulleform af køkkenruller, toiletpapir, husholdningsfolie af plast og aluminium, bagepapir og madpapir (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 305 af 4. oktober 1938 angående Benyttelse af og Handel med Øl- og Mineralvandsflasker (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 487 af 21. september 1918 angående Handel med og Benyttelse af Mineralvandssifoner, Patentflasker og Kasser til Transport af Øl og Mineralvande (retsinformation.dk)
I markedsføringsloven og i nogle af bekendtgørelserne til markedsføringsloven er der implementeret en række direktiver. Du finder oversigten her:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).
Direktivet er implementeret i markedsføringsloven.
Læs direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 (eksternt link)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet). Direktivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009 om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere.
Læs direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 (eksternt link)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1996/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger. Direktivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 46 af 26. januar 1999 om visse metoder for kvantitativ analyse af tekstilfiberblandinger.
Læs direktiv 1996/73/EF af 16 december 1996 (eksternt link)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet.
Direktivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 759 af 15. september 1995 om mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet.
Læs direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 (eksternt link)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer. Direktivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 866 af 18. september 2000 om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer (Prismærkningsbekendtgørelsen)
Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser
Loven er med til at øge forbrugerbeskyttelsesniveauet og sikre en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål om påbud og genopretning. Med loven kan godkendte myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes interesser, anlægge gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende på vegne af forbrugerne.
Godkendte myndigheder og organisationer kan anlægge nationale gruppesøgsmål ved domstolene her i landet og grænseoverskridende gruppesøgsmål i andre medlemsstater. Myndigheder og organisationer, der er godkendt i en anden medlemsstat, kan på samme måde anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål her i landet.
Bekendtgørelse nr. 769 af 12. juni 2023 om godkendelse af myndigheders og organisationers adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Bekendtgørelsen udmønter bestemmelser i lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Bekendtgørelse nr. 769 af 12. juni 2023 (retsinformation.dk)
Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Læs Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 (eksternt link)
Her kan du se listen over de myndigheder og organisationer, der er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål på vegne af forbrugerne efter lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser:
Myndigheder
- Forbrugerombudsmanden
- Lægemiddelstyrelsen
Organisationer
Der er endnu ikke nogen organisationer, der er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål.
Lov om tjenester i informationssamfundet herunder e-handel (e-handelsloven)
Loven indeholder nogle specifikke minimumskrav i forhold til e-handel. Efter reglerne skal en virksomhed give nogle generelle oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er identificerbar, give nogle tekniske oplysninger i forbindelse med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Disse regler findes i §§ 7-12. Reglerne supplerer de regler, der allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med loven.
Lov om tjenester i informationssamfundet (retsinformation.dk)
Lov om tjenester i informationssamfundet indeholder specifikke minimumskrav i forhold til e-handel. Loven gennemfører Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked – også kaldet ”Direktivet om elektronisk handel”.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked
Lov om rejsegarantifond
Rejsegarantifonden yder dækning til kunder, der har købt en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, hvor rejseudbyderen på grund af sine økonomiske forhold ikke kan opfylde sine forpligtigelser.
En pakkerejse er en rejse, hvor forbrugerne køber en kombination af minimum to af følgende elementer: a) transport, b) indkvartering, leje af bil eller andre køretøjer eller c) anden væsentlig turistmæssig ydelse.
En pakkerejse arrangeres eller sammensættes normalt af én rejseudbyder. Et sammensat rejsearrangement kan bestå af de samme ydelser, men opstår på en anden måde, idet man selv sammensætter sin rejse. Det sker dog som følge af en målrettet formidling fra den rejseudbyder, hvor man køber den første rejseydelse.
Lovbekendtgørelse nr. 1012 af 28. juni 2023 af lov om en rejsegarantifond (retsinformation.dk)
Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i Lov om en Rejsegarantifond.
Andre forbrugerlove som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke administrerer:
Forbrugerjura (tidligere Juridisk Årbog)
Forbrugerjura er en oversigt og statistik over det juridiske arbejde, som Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet tidligere har udgivet løbende. Sidste udgave af Forbrugerjura udkom i 2008.
I Forbrugerjura findes beskrivelser af de lovændringer, som er blevet indført på forbrugerområdet i årets løb. Man kan læse om de principielle afgørelser fra Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerjura indeholder en statistik for alle de sager, som Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet har behandlet.
Forbrugerjura er bl.a. lavet som en vejledning til jurister, hvis arbejde ligger inden for forbrugerområdet, og som derfor skal holde sig ajour med de principielle sagsafgørelser og den generelle juridiske udvikling. Den sidste årgang af Forbrugerjura er 2008.
Alle årgange af Forbrugerjura er arkiveret. Du kan få en kopi tilsendt pr. mail, hvis du skriver til os, hvilken årgang du ønsker (1991-2008).
Afgørelser fra Forbrugerklagenævnet
Forbrugerklagenævnet hører til hos Nævnenes Hus.