Europa-Kommissionen
Kontakt og info
Europa-Kommissionens Generaldirektorat håndhæver reglerne i forordningen om udenlandske subsidier og varetager alle skridt i sagsbehandlingen. Find kontaktinformation og læs mere om Kommissionens opgaver her.

Kontakt Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionens Generaldirektorat kan kontaktes på mail.
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for det indre marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er (DG GROW) er ansvarlig for forordningen om udenlandske subsidier ved offentlige udbud.
Undersøgelser og vurderinger
Europa-Kommissionens Generaldirektorat undersøger og vurderer, om en virksomhed har modtaget subsidier, der fordrejer konkurrencen på EU´s indre markedet. Kommissionens sagsbehandling starter med en indledende undersøgelse, som kan opfølges af en tilbundsgående undersøgelse såfremt Europa-Kommissionen finder tilstrækkelige tegn på, at der er tale om udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen om en aktuel kontrakt.
For at løse sin opgave i henhold til forordningen har Kommissionen myndighed til at indhente yderligere oplysninger til belysning af sagen ved behov. Ved manglende samarbejde fra en virksomheds side kan Kommissionen pålægge bøder eller tvangsbøder.
Kommissionen har hjemmel til på eget initiativ at undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstater, en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning, vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Eksempelvis kan Kommissionen gennemføre kontrolundersøgelser.
Vejledning om forordningen, regler og procedurer
Europa-Kommissionens Generaldirektorat er ansvarlig for at vejlede virksomheder og ordregivere i EU´s medlemsstater om forordningen og de nye procedurer samt udfyldelse af formularer.
Virksomheder og ordregivere kan finde svar på spørgsmål til forordningen og reglerne for udenlandske subsidier i Europa-Kommissionens FAQ eller kontakte Kommissionen på mail.
Gå til Europa-Kommissionens FAQ

Gældende regler
Rammerne for Kommissionens sagsbehandling fremgår af forordning om udenlandske subsidier der fordrejer det indre marked samt en gennemførselsforordning.
Læs forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 (europa.eu)
Læs gennemførselsforordning (EU) 2023/1441 af 10. juli 2023 (europa.eu)