Afgørelse
Nummer
B369300P
Emner
- Betalingstjenesteloven §79
- Betalingslovengenerisk
- Betalingsloven §122
Dom fra Østre Landsret: Nets Holding A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Nets har taget for høje gebyrer fra netbutikkerne, når forbrugerne har betalt med dankort. Østre Landsret har stadfæstet to afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at gebyrerne var urimeligt høje, og at de skulle nedsættes til 1,20 kroner.
Østre Landsrets dom omfatter to afgørelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf i maj 2012 og i maj 2013 om det gebyr, som netbutikker betaler til Nets, når deres kunder betaler med dankort.
I begge sager afgjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Nets havde overtrådt den daværende betalingstjenestelov (i dag betalingsloven). Konkurrenceankenævnet har siden stadfæstet afgørelserne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbød i november 2012 Nets at nedsætte dankortgebyrerne ved nethandel til ”et rimeligt niveau” senest 31. januar 2013. I maj 2013 vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at det ikke var sket, og greb derfor ind igen ved at påbyde Nets at nedsætte gebyrerne til et beløb, som ikke oversteg 1,20 kroner i gennemsnit. Nets nedsatte gebyret i juli 2013.
Det var styrelsens vurdering, at Nets’ dankortgebyrer ved nethandel ikke stod i rimeligt forhold til Nets’ omkostninger, og at dankortgebyrerne førte til en overnormal indtjening hos Nets. Derved havde Nets overtrådt betalingstjenesteloven.
Retssagen har verseret ved Østre Landsret siden 2014. Det skyldes blandt andet, at der på Nets’ foranledning er udarbejdet tre syn og skøn-erklæringer i forbindelse med sagen.
Ankehistorik
-
Civilretlige domme
Dom fra Højesteret: Nets Danmark A/S (tidl. Nets Holding A/S) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
-
Civilretlige domme
Dom fra Østre Landsret: Nets Holding A/S mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
-
Styrelsesafgørelser